Kendte1. december 2023

Nyt kendispar: Jeremy Allen White og Rosalía dater

"The Bear"-stjernen kommer, hvis man skal tro et amerikansk medie, ikke til at være ensom under misteltenen
En kilde afslører, at det slår gnister mellem skuespilleren og sangeren.
En kilde afslører, at det slår gnister mellem skuespilleren og sangeren.
 Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix, Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Er lige blevet skilt: Jeremy Allen White kysser løs på skuespiller Ashley Moore

Siden "The Bear"-stjernen Jeremy Allen White i foråret blev skilt, har det ikke skortet på romancerygter omkring den 32-årige seriestjerne.

Først blev han kædet sammen med Selena Gomez, sidenhen kyssede han løs med skuespilleren Ashley Moore, og nu ser det ud til, at White har en ny kvinde i sit liv.

En kilde fortæller nemlig til Us Weekly, at Jeremy Allen White er begyndt at date sangeren Rosalía.

– De startede ud som venner, men tingene har udviklet sig til det romantiske for nylig, lyder det fra insideren.

Parret er ifølge ugebladet blevet set sammen flere gange den seneste tid, og nu menes det altså, at relationen mellem dem er mere end bare venskabelig.

Dramatisk skilsmisse

I foråret søgte Whites kone, Addison Timlin, om skilsmisse. Parret mødte hinanden, da de var teenagere og har to små døtre sammen.

Ifølge Us Weekly, som har fået indsigt i retsdokumenter, er White gået med til at lade sig alkoholteste fem gange om ugen i de uger, hvor han tager sig af sine døtre.

"The Bear"-stjernen er desuden gået med til at gå til AA-møder hver uge, ligesom han en gang om måneden skal gå i terapi.

Sponsoreret indhold