Kourtney Kardashian viser sit nye hår frem
Short hair, don't care!
Den ældste Kardashian-søster, Kourtney Kardashian, har klippet det lange, mørke hår af.
Den 42-årige realitystjerne ikke er ikke just den i Kardashian-Jenner-familien der gennem årene har leget mest med sin hårfarve og længde, så derfor kommer det da nok også bag på en del af hendes mere end 137 millioner Instagram-følgere, at lokkerne er faldet.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Poosh-grundlæggerens nye frisure er blevet betydeligt kortere, end den var før, og det mørke har går hende nu til over skuldrene.
Det er ikke mange dage siden, at Kourtney sammen med kæresten Travis Barker klippede en smule af sit lange hår.
Det viste hun på et andet Instagram-opslag, hvor det afklippede hår lå på gulvet.
Denne gang er det dog ikke hende selv, der lader til at have klippet håret af. Kourtney delte nemlig lørdag en story, hvor hun havde tagget stjernefrisøren Peter Savic, der tilsyneladende har stået for det nye look.
Den nye frisure kommer kort tid, efter realitystjernen valgte at svare direkte igen på de mange rygter om, at hun var gravid.
Rygter, der primært har floreret på en række Instagram-opslag, hvor fans altså mente, at hun så betydeligt rundere ud, end hun plejer at gøre.