Nyt par? Kiernan Shipka og John Mayer set sammen

Torsdag aften blev to kendisser set sammen, og det har naturligvis affødt rygter om, at et nyt stjernepar muligvis snart ser dagens lys.
John Mayer, 44, blev nemlig set sammen med skuespilleren Kiernan Shipka, 22. Det skriver JustJared.
Ifølge mediet blev "Chilling Adventures of Sabrina"-stjernen set med sangeren, der er dobbelt så gammel som hende, da de sammen forlod Sunset Tower Hotels Tower Bar i West Hollywood.
Artiklen fortsætter under billedet

Der blev krammet farvel efter den fire timer lange seance i baren. Foto: Rolo Sann/Backgrid/Ritzau Scanpix
Vidner fortæller til mediet, at parret tilbragte fire timer sammen, inden de forlod hotellet og krammede farvel i døren.
Det er ikke første gang, 22-årige Kiernan Shipka kædes sammen med Mayer.
Tilbage i juli 2021 var hun til Mayers fest, som han holdt i forbindelse med udgivelsen af en plade.