Oddssætter: Her er favoritterne til Dansk Melodi Grand Prix 2022
De otte håbefulde kandidater, der skal kæmpe om at blive vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2022 blev tidligere torsdag afsløret.
Men selv om der er velkendte navne som Patrick Dorgan og de tidligere Børnenes MGP-stjerner Morten Philipsen og Emma Pi blandt deltagerne, er de ikke favoritter til at vinde konkurrencen.
I hvert fald ikke hvis man spørger oddssætter for Danske Spil Peter Emmike Rasmussen.
Artiklen fortsætter under billedet …
Conf3ssions er ifølge Danske Spil favoritter til at vinde Melodi Grand Prix. Foto: DR
Efter første gennemlytning af de otte kandidaters bud er der særligt to sange, der udmærker sig.
– “Hallelujah” med Conf3ssions har jeg som snæver favorit. Den har noget internationalt snit over sig, og så er der også lidt mere gang i den, end nogle af de andre, siger Peter Emmike Rasmussen i en pressemeddelelse.
Lige i hælene på Conf3ssions ligger Reddi med sangen “The Show”.
– Det er en sang, der er godt smæk på, og så overrasker den lidt undervejs. På den måde kan man sige, at den lever op til sin titel “The Show, siger Peter Emmike Rasmussen, der understreger, at favoritværdigheden kan nå at ændre sig inden selve konkurrencen.
Artiklen fortsætter under billedet …
Morten Fillipsen, der i 2002 blev nummer to i Børnenes MGP, er blandt outsiderne til at vinde konkurrencen. Foto: DR
Lige i hælene på de to ovennævnte sange kommer Patrick Dorgan med sangen "Vinden Suser Ind" samt Fuld Effekt med "Rave Med De Hårde Drenge" og Morten Filipsens "Happy Go Lucky".
Emma Pi, der vandt børnenes MGP i 2014, stiller op med sin far under navnet Der Var Engang, og er spået de ringeste vinderchancer.
Her er oddsene på de otte kandidater
- – Conf3ssions – Hallelujah: odds 3.00
- – Reddi – The Show: odds 3.25
- – Patrick Dorgan – Vinden Suser Ind: odds 6.00
- – Fuld Effekt – Rave Med De Hårde Drenge: odds 7,50
- – Morten Fillipsen – Happy Go Lucky: odds 7.50
- – Josie Elinor og Jack Warren – Let Me Go: odds 11.00
- – Juncker – Kommet For At Blive: odds 13.00
- – Der Var Engang – En Skønne Dag: odds 16.00
- Kilde: Danske Spil