Kendte20. august 2019

Oh Land fik skideballe efter "X Factor"-brøler

Oh Land kom til at afsløre årets "X Factor"-dommere, hvilket kostede stjernen en skideballe
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/oh_land_5.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Når optagelserne til den kommende sæson af TV 2's "X Factor" inden længe går i gang, er det igen med Oh Land, Blachman og Ankerstjerne ved dommerbordet.

Det afslørede Oh Land, da SE og HØR mødte hende under Copenhagen Fashion Week i forrige uge.

– Nu skal jeg i gang med "X Factor" lige om lidt, og så skal jeg i gang med "Snedronningen", der bliver sat op i det sene efterår / start vinter, fortalte Oh Land til Samsøe & Samsøe-show på Statens Museum for Kunst.

Det skulle stjernen ikke have gjort, da TV 2 først holdt pressemøde ugen efter, hvor de tre dommere skulle præsenteres.

Oh Land åbenmundethed kostede hende en skideballe.

Det fortalte sangeren til SE og HØR på pressemødet på programmet i torsdags.

- Jeg har fået lidt skideballe, men der stod en sød mand og spurgte mig, og så svarede jeg bare. Det kan ske, når man altid er ærlig, fortalte Oh land.

Selvom Oh Land fik en skidballe, så var den ikke så voldsom, at hun ikke glædede sig til den kommende sæson.

Oh Land går ihvertfald efter sejren.

- Jeg satser på noget vildt og voldsomt. Måske en vindende deltager i år, fortalte Oh Land.

Se hele interviewet med Oh Land nedenunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold