Oh Land trækker sig: - Ønsk mig held og lykke
LÆS OGSÅ: Blachman på legepladsen: Har venindegruppe med Oh Land og Sofie Linde
Det nye år nærmer sig, og således er det også snart tid til en ny omgang "X Factor".
Derfor er det måske ikke så underligt, at den 38-årige Nanna Øland Fabricius har brug for at trække stikket, inden det for alvor går løs.
"Julefeber"-sangerinden meddeler på Instagram lørdag, at hun har valgt at tage en lille pause fra det store bimlende og bamlende internet.
- Venner! Jeg vil holde en pause fra de sociale medier i noget tid, skriver hun til opslaget, som hun har delt med sine 106.000 følgere.
- Jeg vil endda forsøge at holde en pause fra internettet helt. Ønsk mig held og lykke. Jeg har ikke prøvet det før. Men min hjerne har brug for at være indstillet på "ingen notifikationer" tilstand.
- Jeg er så taknemmelig for, at I følger min rejse og lytter til min musik. Vi ses på den anden side. Glædelig jul og godt nytår.
Tilbage som X Factor-dommer
Oh Land sad senest i dommerstolen i selskab med blandt andre Thomas Blachman fra 2019 til 2021, hvorefter sangerinden Kwamie Liv tog over.
Men i september kunne TV 2 afsløre, at Oh Land ville vende tilbage.
– Jeg var ikke så meget i tvivl, da de spurgte. Nu har jeg set det og tænkt ”bare man kunne få lov til at prøve det igen”, for jeg havde ligesom vinket farvel til det som en ting, man nok ikke er så heldig at blive spurgt om to gange, lød det fra den garvede sangerinde til SE og HØR, da nyheden om hendes tilbagevenden så dagens lys.
Se Oh Lands opslag her: