Kendte12. maj 2020

Ole Meisner er død: Blev 76 år

DRs mangeårige nyhedsoplæser, Ole Meisner, er død
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ole_meisner.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Den tidligere radiojournalist Ole Meisner er død.

Det skriver dr.dk.

Ole Meisner blev 76 år.

Den populære radiojournalist nåede at arbejde for DR i 36 år – blandt andet som politisk reporter, udsendelsesleder og ikke mindst som mangeårig vært på Radioavisen.

- Ole var i mange år en af de faste stemmer om morgenen. Han var et anker. Han var sprogets mester og gik op i et fint og ordentligt sprog, fortæller vært på Radioavisen Preben Lund til dr.dk.

- Hvis lytterne ikke forstod historien i første hug, kunne det jo være lige meget, som han sagde, siger Preben Lund.

Han kalder Ole Meisner for "den sidste af de store, gyldne stemmer".

Ole Meisner modtog i 1990 DR's sprogpris. Gennem sine mangeårige karriere havde den populære radiovært også en ambition om at formidle både klart og korrekt.

Den nu afdøde radiojournalist gik på pension i 2009.

Sponsoreret indhold