Kendte16. august 2020

Ole og gemalen bliver i Danmark: Vi flygtede fra L.A.

Henriksen og ægtemanden Laurence Roberts pakkede sydfrugterne og rykkede til København midt i USA’s største krise i nyere tid.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Han tænker længe over det.

SE og HØR spørger, om 69-årige Ole Henriksen kan komme på større kriser i USA end den nuværende coronakrise.

Så svarer han:

– Ja. Den 11. september 2001. Og Rodney King-raceoptøjerne. Men det er slemt. Det er, som om der hænger en stor, sort sky over Hollywood.

Ja, vi flygtede simpelt hen fra elendigheden, siger Ole Henriksen.

Hele Danmarks cremekonge er i disse dage ekstra glad for, at han for nogle år siden blev dobbelt statsborger, og da coronakrisen sendte USA ud i desperation og nød, tog han en rask beslutning og rykkede til København sammen med manden Laurence Roberts.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ole_5.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Kun et stenkast fra deres hjem ligger Nyhavn, som Ole og gemalen nyder til fulde. (Foto: Birger Storm)

For bare to år siden købte Ole og Laurence en smuk toetagers lejlighed i indre København og sammen byggede den rede i Danmark, hvor Ole ikke har boet i siden 1970’erne.

– Vi er så glade for at være her. Vi skulle egentlig have været tilbage til L.A. i denne uge, men vi bliver ved med at rykke datoen frem.

Danmark har klaret krisen så meget bedre end USA. Det er imponerende, at samfundet herhjemme er så åbent, siger Henriksen og kan ikke lade være med at sende en skideballe til præsidenten på den anden side af Atlanten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ole_4.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Ole er rystet over Donald Trump og USA’s håndtering af coronakrisen. (Foto: Birger Storm)

– Fuck Trump. Ja, undskyld, jeg siger det så direkte. Men du må gerne skrive det. Han er en katastrofe for USA, lyder det fra Ole.

Sammen 24/7

Normalt rejser Ole verden rundt med sit arbejde for at udbrede kendskaben til sine mange cremer.

Men det satte corona en brat stopper for i marts.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ole_1_1.jpg
 (Foto: Birger Storm)

I Californien er masker et krav i offentligheden, og Ole og Laurence har specielle masker med til Danmark og tager ingen chancer. (Foto: Birger Storm)

– Vi var i karantæne hjemme i L.A. sammen i foråret. Vi fik helt nye rutiner. Normalt er der mange uger, hvor vi ikke er sammen, og pludselig var vi sammen hele tiden.

Vi lavede mad sammen, og vi gjorde selv rent. Før krisen havde vi jo en housekeeper, men pludselig skulle vi selv gøre toiletter rent. Det klarede vi fint, siger Ole og griner.

Det var meningen, at Ole og Laurence skulle have været til Italien denne sommer.

– Men i stedet har vi bare været i Danmark – og vi har nydt det. Vi har været seks dage i Klitmøller på hotel, og det var skønt.

Ingen italiensk sommerferie

Normalt er vi kun i vores lejlighed i kortere perioder, men denne gang har vi kunnet være her længe. Det har betydet, at vi er begyndt er føle os helt hjemme her. Vi er lokale i København nu, siger Ole, mens Laurence afbryder:

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ole_2_0.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Ole har i løbet af sommeren været et smut i Nordjylland, hvor han fik mulighed for at være sammen med sin mor, Anny Henriksen, 88. (Foto: Birger Storm)

– Jeg siger nu, at jeg er dansker. Jeg taler bare ikke sproget.

Ole har mange gange talt om at gå på pension.

Dropper pension igen

Men lige nu har han opgivet tanken. Han kan ikke slippe sit livsværk.

Jeg bliver ved. Jeg har ikke lyst til at at stoppe, så nu har jeg aftalt med firmaet, at jeg tager et år ad gangen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ole_3_0.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Parrets lejlighed i hjertet af København er blevet deres nye faste hjem. (Foto: Birger Storm)

Jeg glæder mig til, at verden kommer tilbage til normalen, så jeg kan rejse rundt igen, siger han.

Mange firmaer har oplevet stor nedgang i omsætning på grund af corona. Men ikke Ole. Tværtimod.

– Vi er virkelig kommet godt igennem krisen. Vi lancerede et helt nyt produkt i foråret: Banana Bright Vitamin C-serum. Og det har slået alle rekorder.

Det er det mest solgte skønhedsprodukt i de store internationale kæder, jubler den nybagte københavner.

Sponsoreret indhold