Kendte7. september 2019

Oliver Bjerrehuus taler slet ikke med Gunnvør længere

Oliver Bjerrehuus og Gunnvør Dalsgaard har tre børn sammen, men deres forhold er på frysepunktet
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-04745.jpg
 Foto: All Over

Oliver Bjerrehuus og forsidefruen Gunnvør Dalsgaard har tre børn sammen, men forholdet mellem det tidligere kærestepar er bestemt ikke rosenrødt.

Faktisk er det stort set stendødt. Det fortæller Oliver i et interview med Pixel.TV.

Her fortæller Oliver, at der ikke er nogen chance for, at han og Gunnvør nogensinde bliver kærester igen.

- Nej, desværre. Vi er så uenige om alt, som man overhovedet kan blive, så der er ikke nogen kommunikation overhovedet. Vi har ikke noget, der minder om et fælles forældreskab eller noget, og det er en lettelse, fortæller Oliver og forklarer videre:

- Med mennesker man kan med, der kan man have et problem, og så kan man tale om tingene. Vi kan desværre ikke tale om tingene, det er vores forbandelse, og det er smertefuldt, og det er ondt, og efter vi har kæmpet for det i 10 år, har vi ligesom besluttet, at der er åbenbart ikke noget forhold der, fordi vores nedture er så store, at det er ligesom at trykke på den røde knap, og så sprænger det hele i luften.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-19991.jpg
 Foto: All Over

Det er længe siden, at der var idyl i Oliver og Gunnvørs forhold. (Foto: Aller Media)

I interviewet fortæller Oliver også, at han slet ikke ved noget om Gunnvør og hendes liv i dag.

- Jeg ved intet med hende, jeg ved ikke, hvordan hun har det, og hun fortæller mig det ikke, hvis jeg spørger hende, så bliver hun så sur. Og nu taler vi slet ikke sammen, og det er egentlig fint, fortæller Oliver.

- Men det er første gang i mit liv, jeg har prøvet, at man ikke kunne tale sammen, når kampen var forbi. Det er det eneste menneske, jeg har haft det sådan med. Men det er også hende, jeg har holdt mest af, lyder det yderligere fra Oliver.

Du kan se hele interviewet med Oliver Bjerrehuus her.

Sponsoreret indhold