Kendte13. september 2023

Olivia Rodrigo kommer til Danmark: Optræder i Royal Arena til maj

Verdensstjernen har i dag annonceret sin verdensturné og søreme om ikke turen også går forbi København
Olivia Rodrigo performs on NBC's "Today" show at Rockefeller Plaza on Friday, Sept. 8, 2023, in New York. (Photo by Charles Sykes/Invision/AP)
Olivia Rodrigo kommer til Danmark i 2024.
 Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix

Hun har netop smidt et nyt album på gaden, hvilket hun meget passende har kaldt ”Guts”.

For verdensstjernen Oliva Rodrigo har både mod og rygrad, og det kan danske fans til næste år få at opleve.

Sangerinden kigger nemlig forbi Danmark torsdag den 30. maj, hvor hun optræder i Royal Arena.

Vil man ind at se hende, er registreringen for adgang til billetterne åben allerede nu og indtil søndag.

Olivia Rodrigo begynder sin turné den 23. februar, og har indtil videre smidt 57 datoer ud, som hun skal optræde på.

Turnéen slutter af med to shows tirsdag den 13. august og onsdag den 14. august på Kia Forum i Los Angeles.

Prisbelønnet debutalbum

Popfænomenets debutalbum ”Sour” solgte fire gange platin, og blev det hurtigste album i historien, der har fået alle dets sange certificeret til platinum eller højere.

I alt har det solgt over 17,9 millioner globale album tilsvarende over 42 milliarder streams på verdensplan.

Oliva Rodrigo modtog syv Grammy-nomineringer for ”Sour”.

Sponsoreret indhold