Kendte8. juli 2023

Olivia Salo afslører sin bodycount: - Det er fuldstændig ligegyldigt

Tv-værten Olivia Salo har længe kæmpet en kamp for at fortælle, at der intet skamfuldt er i hvis man som kvinde har haft mange partnere – derfor er hun også helt åben omkring sit antal af sexpartnere
"Paradise"-vært Olivia Salo er ikke bleg for at være åben om sin seksualitet.
"Paradise"-vært Olivia Salo er ikke bleg for at være åben om sin seksualitet.
 Foto: Kaspar Wenstrup

”Paradise”-værten Olivia Salo har før sin tid på ”Paradise” været meget åben omkring sin seksualitet.

Da hun debuterede som gæst i ”Love Island”, var hun ikke bleg for at være åben og ærlig, og sidenhen har hun også været vært på Viafree-programmet ”Olivia og Sexmyterne”.

Stigmaet som særligt kvinder møder, hvis de har haft mange sexpartnere, vil Olivia Salo gerne bryde med.

I et længere interview med Femina åbner hun op for både sit eget antal af sexpartnere, men også om sine mindre gode oplevelser ved at være så åben omkring det hele.

For Olivia selv stammer hendes frie forhold til seksualitet fra hendes opvækst, hvor det særligt fra hendes mor er blevet italesat, at hun hverken skulle være bange for sex eller skamme sig over det.

I ”Love Island” husker Olivia Salo særligt en periode, hvor en fyr pralede med, at han havde været sammen med 40 personer.

Tonen ændrede sig dog, da hun sagde, at hun havde været sammen med det dobbelte – for der var ifølge ”Paradise”-værten en indforstået holdning blandt deltagerne og produktionen til, hvor mange man som mand og kvinde kan have været sammen med.

Til Femina fortæller Olivia Salo dog, at hun heldigvis modtog meget støtte i indbakken fra andre kvinder til trods for den voldsomme reaktioner fra de andre deltagere.

Og den støtte virker også til at have ændret på noget. For ligesom mange andre har hun nu lavet en liste over sine partnere – her er hun ikke bange for at røbe antallet.

- Så begyndte jeg at skrive det ned for at se, hvor mange jeg var oppe på. I dag er listen på 104, og det er min kæreste, der står som nummer 104, siger Olivia Salo til Femina og understreger en ting.

- Det er fuldstændig ligegyldigt (antallet, red.). Det handler om, hvad du selv vil.

Olivia Salo afslørede i juni, at hun igen havde fundet kærligheden.

Hvem kæresten er, som hun altså fortæller er nummer 104 på listen, vil hun ikke røbe.

Sponsoreret indhold