Olivia Wilde droppede sin hund til fordel for Harry Styles
Det er kærlighedsdramaet, der simpelthen bliver ved med at give.
Romancen mellem Olivia Wilde og Harry Styles har affødt flere vilde historier, end nogen Hallmark-film ville kunnet have fundet på.
Vi har både utroskab, en knust eksforlovet, der kaster sig under køretøjer, en eksbarnepige med mørke hemmeligheder, en salatdressing ud over det sædvanlige, og nu også historien om den adopterede hund, der blev droppet til fordel for hr. Styles.
"Don't Worry Darling"-instruktøren er nemlig senest blevet anklaget for at have genhuset sin hund, Gordy, så hun i stedet kunne være kærester med den britiske popstjerne.
Men ifølge MaeDay Rescue, som er det hundeshelter, hvor Olivia adopterede den lille hund, så er det altså ikke helt sådan, historien hænger sammen.
- Nå, men du har nok set Gordy en del i nyhederne på det seneste, og vi vil gerne fortælle den sande historie, skriver MaeDay Rescue i et opslag, de har delt på Instagram.
- Olivia adopterede Gordy, da han var to måneder gammel og efter at have givet ham masser af kærlighed og opdragelse og rejseoplevelser, har Wilde indset, at Gordy ikke rigtigt er vild med at rejse og desuden ikke var glad blandt småbørn.
- Gordy havde fået et meget stærkt bånd til sin hundelufter og i Gordys bedste interesse og efter megen eftertanke blev hans nye hjem hos sin Brooklyn-hundelufter.
Virksomheden forklarer desuden, at de har valgt at dele historien, fordi medierne har sat "en MaeDay-adopter" (aka Olivia Wilde) i et dårligt lys.
Olivia Wilde og eks'en, "Ted Lasso"-stjernen Jason Sudakeis, der gik fra hinanden i november 2020, har tidligere taget stærkt afstand til barnepigens udtalelser om deres forhold.
- Som forældre er det ekstremt trist at høre, at ens tidligere barnepige til vores børn vælger at dele så falske og grove løgne om os offentligt, sagde det tidligere par i en fælles udtalelse og fortsatte:
- Hun (barnepigen, red.) har i 18 lange måneder chikaneret os, vores familie, vores venner og vores kollegaer, men nu har chikanen nået nye højder. Vi vil fortsætte med at fokusere på vores børn og håber, at hun nu vil vælge at lade vores familie være i fred.
Olivia Wilde er nu kærester med den 28-årige Harry Styles.