Kendte7. oktober 2021

Olivia Wildes forældre bakker op: Vilde med Harry Styles

Det er ikke længere kun skuespillerinden, der ikke kan få nok af den 10 år yngre sanger Harry Styles
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Da det 27-årige tidligere One Direction-medlem Harry Styles i weekenden spillede koncert i New York, var det ikke kun hans trofaste fans, der dukkede op for at skråle med på hans hit.

Blandt publikum befandt sig nemlig også den 37-årige skuespillerinde Olivia Wildes forældre, lyder det fra en kilde tæt på parret til US Weekly.

Både Wildes far, Andrew og mor, Leslie Cockburn samt hendes yngre bror, Charlie var med til søndagens concert, mens også hendes tætteste veninder nød en aften ude, da kæresten stod på scenen.

- De lader til at være store fans af ham, præcis som Olivia er, fortæller insideren om forældrenes holdning til den unge sanger.

Og selvom han ikke direkte kommenterede på svigerforældrenes tilstedeværelse i salen under showet, så skulle han alligevel angiveligt have sendt et luftkys kæresten og forældrenes vej.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20210810-155932-5-1920x2880we_0.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Styles og Wilde fotograferet tilbage i august måned. Foto: Ritzau Scanpix

Kys eller ej, så stod svigerforældrene også trofast klar med telefonen i hånden, mens de både tog billeder og videoer af svigersønnen i sit rette element.

- Det er meget tydeligt, at de både støtter og elsker ham, fortæller kilden videre.

Harry Styles og Olivia Wilde mødte hinanden tilbage i 2020 under indspilningerne til den endnu kommende thriller ”Don’t Worry Darling” – men det var først i starten af januar rygterne om deres forelskelse for alvor begyndte at spire.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega715082_004.jpg
 Foto: MEGA

Olivia Wilde dannede tidligere par med skuespiller Jason Sudeikis. De to brød deres flere år lange forlovelse i november 2020. Foto: MEGA

I starten af januar måned blev de to nemlig spottet hånd i hånd, da de begge deltog ved Jeff Azoffs bryllup.

Siden begyndte de to at date offentligt, men hverken Wilde eller Styles har endnu selv sat ord på deres fortsatte spirende romance.

Sponsoreret indhold