Kendte5 timer siden

”One Tree Hill”-skuespilleren Paul Teal blev 35 år: Afslører dødsårsagen

Skuespilleren blev diagnosticeret i april
Paul Teal mistede livet til kræft. 
Paul Teal mistede livet til kræft.
 Foto: X

Mandag delte hun nyheden om, at hendes partner havde mistet livet.

Skuespilleren Paul Teal mistede fredag livet.

Det fortalte hans kæreste Emilia Torello i et rørende opslag.

- Den mest betænksomme, inspirerende, selvdisciplinerede, kærlige mand døde i fredags, skriver hun.

I opslaget stod der ikke noget om en dødsårsag.

Og derfor undrede mange sig over, hvad der kostede den blot 35-årige skuespiller livet.

Nu har hun så fortalt, hvorfor han gik bort.

Det gør hun i et interview med TMZ.

Hun fortæller mediet, at Paul Teal tilbage i april blev diagnosticeret med stadie fire bugspytkirtelkræft.

Og det var den sygdom, som kostede ham livet.

Torello fortæller ydermere, at han midt i sin kræftkamp filmede en ny serie for Starz. Den hedder ”The Hunting Wives”.

Den serie ventes at få premiere til næste år, og det bliver med garanti ganske rørende at se den nu afdøde Paul Teal på skærmen.

Paul Teal blev blot 35 år.

Sponsoreret indhold