Kendte1. juni 2023

Onkel Reje er tilbage efter sygemelding: En vanvittig omgang

Efter længere tids sygemelding efter hetz og chikane er Mads Geertsen, bedre kendt som Onkel Reje, klar til at indtage Cirkus Summarum
Mads Geertsen, der spiller Onkel Reje på DR Ramasjang, er i øjeblikket sygemeldt efter massiv chikane fra enkeltpersoner og grupper 
Han er tilbage!
 Foto: Scanpix Denmark

Gode nyheder til alle Onkel Reje-fans!

Efter en voldsom sygemelding og en stor mediedækning er Mads Geertsen, som manden bag karakteren Onkel Reje hedder, tilbage. Det fortæller han på DRs Instagram.

I en ny video kommer den elskede børnekarakter frem og taler til alle. Det er første gang siden mediestormen og sygemeldingen, at DR-figuren bryder tavsheden.

– Der er en masse søde børn, der går og bekymrer sig om, om Onkel Reje kommer i Cirkus Summarum i år. Ved I hvad? Det gør han, fortæller han på videoen.

Hetz og chikane fra både enekltpersoner fik Mads Geertsen til at gå ned og være sygemeldt. Men nu er han tilbage. 
Hetz og chikane fra både enekltpersoner fik Mads Geertsen til at gå ned og være sygemeldt. Men nu er han tilbage.
 Foto: Gregers Overvad

Han fortsætter med at fortælle, at der været alt det med ham, der har været inde i Onkel Reje, og at han har været sygemeldt.

– Men jeg har sørget for, at han har været til psykolog og har fået snakket om det, så nu er han faktisk ok igen.

Skifter karakter

Videoen laver et skift, da Onkel Reje smider kostumet og blotter sig som den helt ægte og sårbare Mads Geertsen, der har noget at sige til folket.

– Jeg vil gerne lige benytte lejligheden til at sige tak for alle de varme og hjertelige beskeder, jeg har fået og tegninger, blomster og øl, siger han og fortsætter:

– Uden det rygstød - det kærlighedsstød - er jeg ikke sikker på, jeg var kommet op på cirkushesten igen. For det var virkelig en vanvittig omgang, jeg oplevede.

Han afslutter sin video med at sige, at vi ses i Summarum.

Støtten vælter ind

Flere danskere har allerede bekendt deres glæde i kommentarsporet, og flere benytter lejligheden til at fortælle, de bliver rørte over hans hilsen.

Flere skriver, at deres cirkustur er reddet, og mange hepper på ham.

Udover Onkel Reje kan man også finde både Hr. Skæg, Silja og Motor Mille i Cirkus Summarum.

Sponsoreret indhold