Opgiver store planer: Sætter hus til salg
Planerne var store for luksuspalæet i Vedbæk med udsigt over Øresund.
Boutique hotel, musikstudie og udlejninger.
Ifølge Remee var mulighederne nærmest uendelige, men drømmen er slut før den rigtigt startede.
Nu er huset, som Remee og hans kæreste Mathilde Gøhlers købte sammen, nemlig sat til salg.
Det fremgår af boligopslaget fra Elbæks Ejendomsmægler, hvor man kan blive lidt klogere på hele skønheden.
Palæet er på hele 901 kvadratmeter, og grunden er på intet mindre end 6.716 kvadratmeter.
Prisen på huset er også ukendt, men kan fås "ved forespørgsel", som det fremgår af opslaget. Til gengæld kan man læse, at man skal punge ud med hele 41.831 kroner i ejerudgift pr. måned.
Man skal derfor nok have en tegnedreng af de helt store, hvis man vil flytte ind i herligheden.
KÆMPE GARAGE
Der er til gengæld ikke mange billeder, som interesserede købere kan nærstudere.
De kan til gengæld se seneste sæson af Remee og Gøhlers realityserie, hvor palæet, der går under navnet "Rosenlund", danner ramme om serien.
Der er ikke bopælspligt på Rosenlund, hvorfor der i salgsopstillingen også er lagt op til, at bebyggelsen blandt andet kan bruges som firmadomicil.
I baghaven findes desuden en swimmingpool, samt en badebro, hvis man hellere vil tage sig en svømmetur i Østersøen.
Til den kæmpe grund findes også en parkeringskælder med plads til 14-16 biler.