Optagelser til ”Badehotellet” udsat: Dejligt med længere barsel
Optagelserne til sæson otte af TV 2’s “Badehotellet” skulle have været i gang til juni, men på grund af nedlukningen af Danmark er det blevet skubbet til august. Det fortæller én af seriens allerstørste stjerner, Amalie Dollerup. Lige nu er hun på barsel med sin søn, August på 10 måneder.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Rollen som Amanda i “Badehotellet” har Amalie spillet i alle syv sæsoner. Den ottende sæson begynder skuespillerne og holdet bag serien at optage til august. (Foto: Mike Kollöffel)
– Det var rigtig dejligt at få en melding fra vores producent for et par uger siden, så der kom en afklaring på vores situation. Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med min “Badehotellet”-familie igen til august, men jeg er nu også glad for, at jeg får en længere barsel med min søn. Det er kun dejligt, fortæller Amalie til Se og Hør.
En aktiv lille dreng
Hverdagen hjemme hos skuespillerparret Amalie Dollerup og Andreas Jebro er blevet vendt op og ned lige for tiden.
De næste måneder var det meningen, at Amalie skulle have taget sig af babyen, imens far Andreas gik på job, men hans forestilling på Aarhus Teater er blevet aflyst som konsekvens af nedlukningen af Danmark. Så nu har parret fælles barsel.
– Det er sindssygt dejligt, for vi skal vitterligt ikke andet end at være sammen med vores barn. Og det er også rigeligt, lad mig sige det sådan. Han er meget aktiv og lidt en teenager, sagde Dollerup for nyligt i TV 2’s “Go’ Aften Live”.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Amalies mand, skuespilleren Andreas Jebro, 35, tog sig godt af lille August, da den nybagte mor allerede to måneder efter fødslen var tilbage på optagelser.
– Vi synes, det var oplagt at lave en parodi på det billede, som hang i min garderobe, da vi optog “Badehotellet” i efteråret, fortalte hun i “Go’ Aften Live” om dette billede. (Foto: Privat)
Da syvende sæson af “Badehotellet” skulle filmes, var Amalie kun lige blevet mor. Kun to måneder efter fødslen stod hun igen i kulisserne og skulle finde ind i rollen som Amanda. Så den uventede forlængede barsel, hun nu får, falder ekstra godt.