Orkede ikke spørgsmål: Teresa flygtede fra pressen
Utallige kendte havde torsdag aften sat et stort X i kalenderen. Her var der nemlig gallapremieren på ”Avatar: The Way of Water” i Imperial.
Men selv om den uskrevne regel er, at de kendte stiller op til enkelte spørgsmål, var det ikke alle, der var med på den idé.
Teresa Ovenberg havde således ikke lyst til at svare på et eneste spørgsmål, men tog i stedet en hurtig flugt ind i biografmørket.
- Jeg har ikke lyst til at snakke, var eneste besked til Ekstra Bladets udsendte. Kort efter fik SE og HØR samme besked.
Mange af de fremmødte journalister – deriblandt SE og HØRs udsendte – havde ellers lyst til at spørge hende, hvordan det går med forholdet til kæresten Teitur.
Teresa har som bekendt længe været sammen med Teitur, der som bekendt først blev dømt – og siden frikendt – for voldtægt.
Du kan se hele SE og HØRs live-dækning her.
Du kan se videoen med en ikke så snaksalig Teresa øverst i artiklen.