Oscar-vindere hånes: Må være værste tale NOGENSINDE
Du har sikkert ikke hørt om dem før, men ved nattens Oscar-show kunne Greg Cannom, Kate Biscoe, Patricia Dehaney-Le May tage en pris med hjem.
Statuetten fik de for deres arbejde med hår og styling på filmen "Vice", og så skulle de selvfølgelig på scenen for at tage imod deres pris.
Det kan dog godt være, at de tre skulle have talt lidt mere om, hvordan de skulle holde deres takketale.
Den bliver nemlig sablet ned på de sociale medier, hvor flere kalder den for "den værste takketale nogensinde".
Planen var, at de hver især skulle skiftes til at læse op fra et papir, men allerede kort inde i takketalen gik noget galt. De mistede alle tre overblikket, og det gjorde, at talen bestemt ikke blev, som de havde planlagt.
- Det her kan potentielt være den dårligste takketale nogensinde, skriver en bruger på Twitter om talen, der altså gik helt galt for de tre vindere.
Mange begyndte at sammenligne talen med de gruppepræsentationer, man lavede, dengang man gik i folkeskolen.
- 90% af alle skolepræsentationer, skriver en bruger på Twitter.
Lady Gaga havde helt særligt smykke på
Selvom det altså ikke var de pæneste ord, som talen fik med på vejen, så kan de tre vindere dog glæde sig over, at de kunne tage en pris med hjem.
Filmen "Vice", som de vandt for, var nemlig nomineret i hele otte kategorier ved nattens Oscar-show.
Både Christian Bale og Amy Adams var nomineret for deres skuespil i filmen "Vice", men det var kun prisen for hår og makeup, som filmen kunne tage med hjem.
Se ALLE de flotte Oscar-kjoler
Du kan se ALLE billederne fra den røde løber i galleriet herunder