Kendte28. januar 2009

Ottelingerne: Skal have bryst 42 timer i døgnet

Moderen tog vist munden lidt for fuld, da hun sagde, hun selv ville amme ungerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/bizart/ottelinger-art2-jpg.jpg

Alt gik som planlagt, og det tog bare fem minutter at bringe syv små vidundere til verden i mandags.
Stor var overraskelsen derfor, da lægerne helt uventet fandt endnu en baby, der havde gemt sig godt bag sine søskende ved samtlige scanninger.

De amerikanske ottelinger er et sandt mirakel, da der kun er født ét sæt tidligere.

Og hvis den nybagte mor ikke allerede føler sig absolut udmattet efter fødslen af seks drenge og to piger på mellem 680 og 1470 gram, så bare vent til hun kommer i gang med hovedregningen.

Den anonyme mor har nemlig udtalt, at hun vil amme sine børn selv, og hvis alle babyerne skal ammes de anbefalet 40 min 7 gange i døgnet, kræver det et døgn på mere end 42 timer.

Der er selvfølgelig den mulighed at give bryst til to af gangen, hvilket nedsætter affodringstiden til 2 timer og 40 min pr. gang.
Så er der 20 minutter tilbage mellem hver amning til at skifte lortebleer, hvilket giver et gennemsnit på hele 5 minutter pr. barn, altså så længe faderen har barselsorlov, og de kan deles om tjansen.

Det kan da tage vejret fra enhver.

Billederne bliver dyre

Den børnerige familie står også over for en økonomisk udfordring.
Hvis forældrene skal gøre sig bare en lille forhåbning om at komme igennem dagligdagen, bliver de nødt til ansætte flere hjælpere.

De må også påregne anselige udgifter til barnevogne og et nyt køretøj i form af en mindre bus.

Det er sikkert derfor, at der endnu ikke er frigivet fotos af de nyfødte. Salget af billederne bliver helt afgjort familiens største indtægtskilde.

Sponsoreret indhold