Fik dårlig mave og faldt overbord: Overlevede 28 timer i HAJFYLDT vand

En surfer-ferie med ni venner udviklede sig i april 2013 til et sandt mareridt for sydafrikanske Brett Archibald.

Den dengang 50-årige mand blev ramt af madforgiftning ombord på båden – og da han midt om natten ville kaste op ud over bådens ræling, gik det gruelig galt.

Han besvimede og kom først til bevidsthed, da han ramte vandet. Ingen ombord på båden opdagede, at Brett var faldet over bord, og der skulle gå mareridtsagtige 28 timer, før at han på mirakuløs vis blev reddet i land.

På det tidspunkt var han voldsomt dehydreret, hans hænder og fødder var nærmest opløst efter de mange timer i saltvand, og han havde desuden tabt næsten seks kilo efter at have kæmpet for at overleve i åbent hav.

I dag fortæller Brett om den april-dag for fire år siden, hvor han mod alle odds overlevede at blive efterladt i åbent hav.

Brett sammen med vennerne. Foto: Privat

Til BBC fortæller Brett, at han den skæbnesvangre dag, 17. april 2013, var blevet ramt af madforgiftning, mens han sammen med sin venner var i gang med en ti timer lang bådtur i Mentawai Strait-vandet ud for det vestlige Indonesien.

Omkring klokken 02.30 om natten havde Brett det så dårligt på grund af madforgiftningen, at han ikke så andre udveje end at kaste op. Han valgte dog at kaste op ud over bådens ræling, men han besvimede og kom først til sig selv, da han ramte vandet.

Ingen på båden opdagede, at Brett faldt over bord.

- Jeg lå og kiggede på lysene fra båden, der forsvandt i horisonten. Jeg skreg. Jeg skreg med alt, hvad jeg havde i mig, men jeg indså hurtigt, at de aldrig ville høre mig, fortæller Brett til BBC.

I stedet indledte han sit livs kamp for at overleve. Han måtte holde sig flydende i 28 timer, mens hans arme og ben langsomt syrede tid. Han fik kramper, men kunne ikke tillade sig at slappe af.

Han forsøgte at bevare fatningen ved at gennemgå titlerne på alle de bøger og CD’er, han ejede, men alligevel begyndte han at hallucinere.

På et tidspunkt faldt han hen, men blev vækket af en flok arrige måger, der havde spottet ham.

- Noget smækkede mig bag på hovedet. Jeg løftede mit hoved for at se, hvad det var, og ud af det blå kom de her fugle bombarderende ind i hovedet på mig, fortæller Brett til BBC og tilføjer:

- Jeg kunne mærke, hvordan blodet flød ned ad min næseryg. Jeg anede ikke, hvad der var sket. Det føltes som om, at nogen havde ramt mig med et baseballbat.

De arrige fugle var dog langt fra de eneste dyr, som Brett stod ansigt til ansigt med i de forfærdelige 28 timer, hvor han forsøgte at holde sig i live. På et tidspunkt dukkede havets nok mest frygtede indbygger op: Hajen.

Her bliver Brett reddet i land efter 28 timer til havs. Foto: Privat

Han opdagede første haj omkring 15 timer efter, at han var havnet i vandet. Han følte noget støde ind i siden på ham.

- Jeg troede først, at det var en barracuda, den store fisk. Men så ramte den mig igen, og jeg vendte mig om og tænkte ”Åh det er en haj, jeg ved det er en haj”.

Han følte, at den var ligeså stor som en bus.

- Min første tanke var, at den ville spise mig. Jeg kan huske, at jeg blottede min hals og udbrød ”riv nu bare min hals i stykker”.

Kort efter kunne Brett se hajens rygfinne og spottede en sort trekant øverst oppe på rygfinnen. Brett – en erfaren surfer der kendte til havets indbyggere – vidste, at hajen var en sortippet revhaj, og at den ikke var kendt for at ville angribe mennesker.

I stedet tænkte Brett, at hajen måske kunne redde ham. Han forestillede sig, hvordan han holdt fast i rygfinnen, mens hajen svømmede ham ind til revet – og dermed ind mod kysten.

Når han tænker tilbage på episoden med hajen, kan han kun beskrive den som ”ganske mærkelig”.

Der skulle gå yderligere 13 timer, før at Bretts mareridt var ovre. På det tidspunkt havde hans venner ombord på båden slået alarm til den indonesiske kystvagt, og en større eftersøgning var blevet sat igang.

Ved et rent lykketræf blev Brett spottet i vandet af et australsk ægtepar, der havde hørt om den forsvundne mand og derfor ledte efter ham. Brett blev fundet godt 20 kilometer fra det sted, hvor han faldt over bord.

Han var voldsomt dehydreret, hans hænder og fødder var nærmest opløst efter de mange timer i saltvand, og han havde desuden tabt næsten seks kilo efter at have kæmpet for at overleve i åbent hav. Men han var i live.

Dagen efter var Brett tilbage i vandet – dog på sit surfbræt.

Bretts hænder var helt opløst efter de mange timer til havs. Foto: Privat

Historien om Brett minder på mange punkter om historien om det amerikanske turistpar Tom og Eileen Lonergan. Men hvor Brett blev reddet, aner man ikke hvilken skæbne Tom og Eileen mødte på åbent hav.

Parret blev i januar 1998 efterladt på åbent hav ved Great Barrier Reef i Australien, da båden, som de sejlede med, glemte dem under en endagsbådtur.

Først to dage senere opdagede man, at parret var væk, men de blev aldrig fundet. I stedet fandt man våddragt og to redningsveste, der skyllede i land længe efter, at parret var forsvundet. Mest hårrejsende var det dog, da man flere måneder efter fandt en tavleplade, hvorpå parret havde skrevet et hjerteskærende nødråb.

”(Ma)ndag Jan 26; 1998 08am. To alle (der) kan hjælpe os: Vi er blevet efterladt på A(gin)court Reef 25 jan 1998 03pm. Please hjælp os (kom) og red os, før vi dør. Hjælp!!!

Tavlen, som Tom og Eileen skrev nødråbet på. Foto: Privat

I dag mener man, at parret efter alt at dømme døde som følge af dehydrering, solstik – eller et hajangreb. Du kan læse hele deres ubegribelige historie her.