Overrasker på Coachella-scenen: - Ingen hader Will Smith undtagen hans kone
LÆS OGSÅ: Jada Pinkett Smitth slår fast: Will Smiths Oscar-lussing reddede vores ægteskab
Will Smith er ikke en herre, man sådan lige slår ud - selvom han uden problemer svinger med håndmadderne på egen hånd.
Den 55-årige hollywoodstjerne dukkede nemlig på overraskende vis op under J Balvin-koncerten i forbindelse med Coachellas første koncertweekend.
Så vi er åbenbart færdige med at hade på den skandaleramte Hollywoodstjerne, der i 2022 gav stakkels Chris Rock en syngende flad på live tv og siden da har forsøgt at holde lav profil.
Smith blev i hvert fald mødt af jubeltilråb, da han trådte ud på scenen iklædt sit velkendte outfit fra komediefilmen "Men In Black" fra 1997.
Det var det heller ikke tilfældigt, at Smith var trukket i netop det outfit. Han leverede nemlig nummeret af samme navn, der udgør filmens soundtrack.
Heller ikke på det store internet er der mange, der gør indsigelser mod Will Smiths optræden. Tværtimod bliver han især på det sociale medie X mødt af stor ros.
- Ingen hader Will Smith undtagen hans kone, skriver en X-bruger.
- Will Smith vil aldrig ikke være en legende, uanset hvad der sker i hans privatliv. Se den tilstedeværelse og publikums reaktion på en, der stoppede med at optræde for mange år siden. Vanvittigt, skriver en anden til et klip af den overraskende optræden.
Du kan se Will Smiths optråden her: