Kendte21. februar 2024

Özlem Cekic' bror udvist af Danmark: Nu reagerer hun

Den tidligere folketingspolitikers bror blev onsdag idømt en fængselsdom samt seks års udvisning af Danmark. Nu fjerner hun bladet fra munden
Özlem Cekic reagerer nu på den dom, hendes lillebror har fået, der blandt andet betyder udvisning af Danmark.
Özlem Cekic reagerer nu på den dom, hendes lillebror har fået, der blandt andet betyder udvisning af Danmark.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Tiltalt for at banke kvindes hoved ind i statue: – Du skal dø i aften

Cemal Cekic, bror til den tidligere folketingspolitiker Özlem Cekic, blev onsdag idømt en straf på tre år og 11 måneders fængsel.

Dertil blev han også udvist af Danmark i seks år.

Det berettede Sjællandske Nyheder om først.

Nu reagerer Özlem Cekic på brorens dom. Det gør hun i et længere opslag på Facebook.

"Kære Alle. Denne opdatering er en af de sværeste at skrive," indleder hun.

"Min lillebror har i dag fået en dom for meget voldsomme handlinger. Han har anket sagen, men der er intet, som retfærdiggør disse kriminelle handlinger. Alle har ret til at leve trygt i et retssamfund. Derfor går mine tanker først og fremmest til ofrene," skriver hun videre.

42-årige Cemal Cekic blev kendt skyldig i anklager om både grov vold, voldtægt og trusler. Blandt andet mod en ekskæreste.

"Jeg er utrolig ked af, at min lillebrors liv har udviklet sig så fundamentalt forskelligt fra mit eget, og at han ikke kunne forme sit liv til gavn for sin familie og det demokratiske samfund, han er opvokset i. Jeg er både ked af det, vred og splittet. Det er svært at finde mening i det," uddyber Özlem Cekic.

Sponsoreret indhold