Kendte16. maj 2020

På kærestetur: Her er Bros nye flamme

Noget tyder på, at sangeren Bro ikke længere er single
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bro_-_tatovering.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Livet har på det sidste været fyldt med både op- og nedture for den 24-årige sanger Bro.

For to måneder siden var ”Sydpå”-sangeren nemlig lagt ned med coronavirus, afslørede han forleden, da han gæstede "Go' morgen LIVE" på TV 2.

Men coronavirussen lader til i den grad at være fortid, og Bro kan nu fokusere på sin musik. Men også på sin nye kæreste.

En story på sangerens Instagram-profil afslører i hvert fald, at han har fundet sig en ny kærlighed.

I videoen, hvor han og kæresten er på hotel, tager han sine mere end 128.000 følgere med på en rundtur. Og mens Bro begejstret jubler over hotellets spa, taler også kæresten på videoen:

- Ej, hvor fint, Skat. Totalt kærestetur det her er, hva’!?

Selvsamme story viser da også, at han og kæresten straks hopper i spaen og nyder, hvad der ligner, et glas bobler, mens de kigger ud over København.

Under sin smitte med den dødelige coronavirus tog den populære sanger hele 12 kilo, fortalte han for få dage siden i "Go' morgen LIVE".

Men ud fra Bros story at bedømme lader det således til, at han igen er på toppen.

Se klippet, hvor Bro gæstede "Go' morgen LIVE", nedenfor.

Sponsoreret indhold