Kendte9. august 2019

På trods af rædselsår: Christian og Susan nyder luksuslivet

Christian Kjær har gået så gruelig meget igennem i år. Nu puster han ud på et af den franske rivieras dyreste hoteller med familie og venner.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christian_kjaer_privat_1.jpg
 (Foto: Privat)

Få steder kan virke mere velegnede til at komme på afstand af alverdens genvordigheder end den franske riviera. Har man så oven i købet råd til at tjekke ind på et af stedets dyreste og mest eksklusive hoteller, Carlton i Cannes, så er omgivelserne optimale til selvforkælelse og eskapisme.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christian_kjaer_mega.jpg
 (Foto: MEGA)

Hotel Carlton er især kendt for at være berømthedernes foretrukne sted, når de bl.a. skal finde husly under den store filmfestival i byen. Hotellet har dog også lagt
prominente lokaler til flere legendariske film. (Foto: MEGA)

Begge dele kan Christian Kjær have hårdt brug for, efter et år, hvor næsten alt, der kan gå galt, er gået galt.

Det er dog ikke en impulshandling fra hans og konen, Susan Astanis, side at tage til det fashionable Sydfrankrig, men tværtimod en ti år gammel tradition, de har sammen med et par venner. Tidpunktet for turen er heller ikke tilfældigt valgt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christian_kjaer_mega2_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Promenade de la Croisette i Cannes er kendt for at være de rige og berømtes paradis. Den cirka to kilometer lange promenade er fyldt med dyre hoteller og butikker. (Foto: MEGA)

Fødselsdag i Saint-Tropez

– Det falder altid sammen med min fødselsdag den 22. juli, hvor vi traditionen tro sejler til Saint-Tropez og spiser frokost, fortæller Susan fra det sydfranske.

Sådan blev det også i år, selv om ingen ville have undret sig, hvis den plagede Christian hellere ville have holdt lav profil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christian_kjaer_privat_2.jpg
 (Foto: Privat)

Det er aldrig for sent at lære noget nyt. Syvårige Alexander tester sin fars evner udi betjeningen af en iPad. (Foto: Privat)

Kjær gav den gas

– Men sådan er Christian ikke. På trods af alt arrangerede han en flot fødselsdag for mig her i Cannes, hvor han inviterede flere af vores venner, bl.a. Caroline Fleming med sin søn Nicholas, med til Saint-Tropez, hvor vi havde en festlig frokost, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/caroline_fleming_mr_0.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Caroline Fleming, 43, var sammen med sin og Nicklas Bendtners otteårige søn, Nicholas, med til at fejre Susan Astani på hendes fødselsdag med sejltur og frokost i Saint-Tropez. (Foto: Mikael Rieck)

Daglig forkælelse

Med til at fejre Susan på hendes 49-års fødselsdag var også Christians søn med Janni Spies, Christopher, samt nogle af hans venner.

– Det var fantastisk hyggeligt. Sådan noget kan Christian bare, siger Susan stolt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christian_kjaer_hanne_juul.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Christopher Kjær, 22, nyder det sydfranske jetset-liv sammen med sine venner. Både han og vennerne var med, da Christian Kjær indbød til Susans 49-års fødselsdag. (Foto: Hanne Juul)

At der bliver gjort stads af hende, er dog ikke noget, der er reserveret til hendes fødselsdage.

– Jeg bliver forkælet hver eneste dag af min mand. Sådan er han bare, understreger hun.

Brug for en pause i hverdagen? Køb et abonnement på SE og HØR.

Sponsoreret indhold