Kendte25. oktober 2020

På Twitter er de helt sikre: Det der er ikke Melania Trump

Der er intet sted som internettet til mærkelige og sjove konspirationsteorier. Den seneste: Donald Trump gør brug af en Melania-dobbeltgænger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/melania-donald-trump.png
 Foto: MEGA

Et nyt hashtag har fundet sin vej til Twitter, efter en række nye billeder af Donald Trump og førstedamen Melania er dukket op.

#FakeMelania er begyndt at trende, fordi flere mener, at kvinden på billederne bestemt ikke er Melania Trump.

Billederne viser den 50-årige førstedame på vej ind i helikopteren "Marine One", der ventede på at flyve præsidentparret ud til den sidste debat mod demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Men det er altså ikke alle, der er helt overbeviste om, at det rent faktisk er den ægte førstedame, Donald Trump har med på slæb.

- Det er virkelig fantastisk. Den Melania i helikopteren er ikke Melania. Hun er en stunt double. Hvor underligt er det lige? Meget underligt!, skriver en Twitter-bruger til et af de billeder, der er dukket op.

En anden Twitter-bruger mener, at det er bevis nok i sig selv, at den angiveligt falske Melania smiler på flere billederne.

- Held og lykke med at finde nogle billeder af Melania, hvor hun smiler sådan.

Artiklen fortsætter efter billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/trump-melania2.png
 Foto: MEGA

Melania eller ej? Twitter-brugere er ikke overbevist om, at dette er den rigtige førstedame. (Foto: MEGA)

https://imgix.seoghoer.dk/trump-melania.png
 Foto: MEGA

Præsidentparret på vej ind i helikopteren, der skulle flyve dem til Trumps debat mod Joe Biden. (Foto: MEGA)

https://imgix.seoghoer.dk/trump-melania24.png
 Foto: MEGA

Hånd i hånd og tæt op ad hinanden. Sådan ser vi ikke ofte det amerikanske præsidentpar. Førstedamens gode humør og store smil er blandt andet en af grundende til, at Twitter tror, der er tale om en Melania-dobbeltgænger. (Foto: MEGA)

- Næse, kindben, kæbelinjen, læber, kinder... Melanias dobbeltgænger er yngre, har mindre botox og er aaaaaaaaaalt for lykkelig over at hænge ud med Trump, skriver en tredje.

Efter tv-debatten mod Joe Biden var der flere seere, der bed mærke i en helt særlig detalje, da Melania gik på scenen for at holde sin mand i hånden.

Flere mener nemlig, at førstedamen endnu en gang nægtede at holde sin mand i hånden.

Den 3. november er der valg i USA, hvor det vil blive afgjort, om den 74-årige Donald Trump sikrer sig fire år mere i Det Hvide Hus, eller om det bliver den demokratiske Joe Biden, der skal tage over.

Sponsoreret indhold