Kendte23. juni 2024

Paprika kan ikke undvære Brygmann: Min bedste ven

I privaten er de bare venner, men i film og teater er de eksperter i at spille ægtepar – og nu gør de det for sjette gang i DR’s nye komedieserie
Endnu en gang spiller Lars Brygmann, 67, og Paprika Steen, 59, over for hinanden som ægtepar i DR-serien ”Nama Stay”.
Endnu en gang spiller Lars Brygmann, 67, og Paprika Steen, 59, over for hinanden som ægtepar i DR-serien ”Nama Stay”: – Vi er ikke kærester, vi har snakket om det, men det er meget bedre at have sådan et arbejdsforhold, siger Paprika Steen med et smil. Det er dejligt at spille ægtepar, for så er man fri for at være det i virkeligheden. Vi får det udlevet her – og så kan vi sove hver for sig, supplerer Brygmann.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Martin Brygmanns eks Line Knutzon rase

En god ven, man kan være stille med og snakke om alting med.

Sådan en er guld værd. Og sådan én er Lars Brygmann for Paprika Steen.

– Han er en af mine bedste venner. Han betyder virkelig meget for mig, siger Paprika Steen til SE og HØR.

De to har kendt hinanden i årtier og har et fantastisk makkerskab – både i privaten og på scenen.

– Der er noget meget specielt ved at gå så langt tilbage sammen. Jeg har også kendt ham, før vi arbejdede sammen, og før vi var uddannet, fordi jeg kendte hans bror Martin (Brygmann, red.), som jeg arbejdede sammen med på Lex og Klatten, fortæller Paprika.

https://imgix.seoghoer.dk/20240621121348-1333615e-30fd-4904-a3b8-652f04c3e5db/7a452b5c-8086-4315-bff0-36a77b48cf7a.jpg
 Foto: Lars H. Laursen

Ferie med kæresten

Lars Brygmann har aldrig selv været på glamping, men kunne godt tænke sig at prøve det.

– Jeg har været nogle steder, hvor jeg tænker, det er virkelig flot, siger skuespilleren.

I sommer står den dog hverken på telt eller glamping, men derimod tosomhed med kæresten.

– Sommeren skal jeg holde i Skagen, Svendborg og på Bornholm. Så jeg skal lidt rundt omkring. Jeg holder det sammen med min kæreste og også nogle gange med mine børn, afslører Lars Brygmann.

Han har de seneste syv år dannet par med journalist og forfatter Lotte Thorsen.

– Vi bor ikke sammen endnu, vi har jo mødt hinanden i en voksen alder. Men vi er meget sammen i ferier og weekender, fortæller skuespilleren.

Da de mødtes, troede Paprika Steen egentlig, at den otte år ældre kollega syntes, hun var en irriterende møgunge, men det viste sig hurtigt, at de havde samme humor og tankegang.

– Han er det sjoveste menneske, jeg kender. Og også et af de mest ordentlige mennesker, jeg kender. Han er ikke kedelig, men han er utrolig ordentlig og ekstremt disciplineret, lyder roserne.

Udover at være gode venner, har Lars Brygmann også spillet med i mange af de film, som Paprika har skabt.

– Han hjælper mig, når jeg instruerer, og han stiller sig altid til rådighed. Sådan én er sjælden, hylder hun sin gode ven.

I ”Nama Stay” spiller Paprika og Lars et ægtepar, der sælger deres hus i Holte og starter et glampingresort, hvor de også selv skal bo.
I ”Nama Stay” spiller Paprika og Lars et ægtepar, der sælger deres hus i Holte og starter et glampingresort, hvor de også selv skal bo: – De har tænkt, hvor svært kan det være at have seks telte, men de glemmer, at der skal mennesker ind i teltene – og med mennesker kommer der problemer. Så det går ikke som de har planlagt, afslører Lars Brygmann om den nye komedieserie.
 Foto: DR/Ian N. Tomkins/Jesper Tøffner

Lige nu er de aktuelle i DR-serien ”Nama Stay”, hvor de atter spiller et kriseramt ægtepar, der driver et såkaldt glampingresort.

– Nu har vi spillet ægtepar seks gange – og når man bliver ved med at vende tilbage, så må det være, fordi det er noget, man har lyst til, siger Lars Brygmann, som også sætter stor pris på venskabet og samarbejdet.

– Vi synes, det samme er sjovt og det samme er alvorligt, erklærer han om sin veninde, som også får ham til at grine.

Steen og Brygmann er gode til at skille det professionelle og private – og for Paprika er det trygt at have Lars ved sin side.

– Jeg har brug for den tryghed, jeg har i at lave noget sammen med Lars. Det ville være underligt at lave noget uden ham.

Det er Paprikas bror, Nikolaj Steen, 57, som har instrueret serien.
Det er Paprikas bror, Nikolaj Steen, 57, som har instrueret serien: – Jeg er storesøster, så jeg er hele tiden sådan: ”Er du okay, har du det godt?”. Jeg er meget omsorgsfuld – og så siger han ”hold op, jeg er 57 år og kan godt selv”, røber Paprika om samarbejdet.
 Foto: Lars H. Laursen

– Han har det fint uden mig, men jeg kan mærke, at hvis jeg skal lave noget, hvor han ikke er der, så er det underligt.

– Jeg har jo heller ikke nogen mand og mit barn er flyttet hjemmefra, så han er et fast holdepunkt, siger Paprika om sin ægtemand – på film.

Sponsoreret indhold