Kendte9. november 2023

Paprika Steen løfter sløret for sit datingliv

"Toves værelse"-skuespiller Paprika Steen konkluderer, at hun er en "rimelig kedelig pige", efter hun svarede på spørgsmål fra pressen
59-årige Paprika Steen "røvkeder sig" i øjeblikket. 
59-årige Paprika Steen "røvkeder sig" i øjeblikket.
 Foto: Mikael Rieck

Det går op og ned i showbiz.

Nogle gange er kalenderen fuld, andre gange gabende tom.

Det sidste er tilfældet for Paprika Steen lige for øjeblikket, og det huer altså ikke den 59-årige spradebasse.

Det fortalte hun til SE og HØR, da hun her til aften ankom til Nordisk Film Fondens årlige prisfest ”Isbjørnen”.

- Jeg keder mig lidt, men jeg har det okay. Der er ikke så meget at lave lige i øjeblikket, og det regner, så bliver det lidt kedeligt, ikke?

Skuespilleren har tidligere fortalt, at det ikke er helt nemt at finde kærligheden, når man er Paprika Steen.

Det er imidlertid ikke mandejagt, hun får det kedsommelige efterår til at gå med.

- Der sker ingenting. Jeg er voksen, så nej, jeg dater ikke, slog hun fast.

Hun er så småt startet op på et nyt projekt, men det er altså så tidligt i processen, at hun endnu ikke løfte bare en flig af sløret endnu.

- Røvkedeligt, ikke? Det er sommetider lidt kedeligt at stå her, fordi man siger: ”Ja, jo, nej, jeg har ingen kæreste, nej”. Men sådan er det. Jeg har desværre ikke noget at fortælle på den front, og på den anden front må jeg ikke sige noget endnu, sagde hun og tilføjede med et grin.

- Jeg er en rimelig kedelig pige.

I næste måned kan man se Paprika på det store lærred, når "Nattevagten 2" har premiere. Skuespilleren har endnu ikke selv set filmen, men hun glæder sig.

Du kan se alle de kendte gæster til Nordisk Film Fondens filmpris Isbjørnen i galleriet herunder:

ISBJØRNEN 2023

Sponsoreret indhold