Paprika Steen med kontant udmelding: Færdig med Tove Ditlevsen
Det er en stor aften for Paprika Steen.
Endelig skal offentligheden se hendes nye film ”Toves værelse”, og det ser i den grad ud til, at hendes venner og kolleger fra den kulørte verden har glædet sig til at se den, for gæstelisten var alenlang og stjernespækket.
Da SE og HØR mødte hende i foyeren i Imperial kort før filmstart, afslørede filmdivaen, at det havde været alt andet end sjovt at optage filmen.
- Det var ikke rart. Vi optog den på 10 dage, og jeg var ikke i min bedste form, fortalte hun.
Hun var ramt af Corona, lige blevet opereret i hovedet for en hjernetumor og havde mere elle mindre sovet i halvandet år op til optagelserne.
- Det passer jo godt til rollen, men jeg synes, det var hårdt. Men også spændende, fordi det er så komplekst, sagde Paprika og fortsatte:
- Og så det der med at transformere det fra et teaterstykke til en film var også en udfordring. Det var et vildt arbejde. En vild oplevelse.
Paprika Steen har været ”inde i karakteren” Tove Ditlevsen on and off siden 2016, hvor ”Toves værelse” første gang blev opført på Folketeateret.
Og selv om det har været svært for hende at slippe den ikoniske digter, så bliver filmen et punktum i hendes arbejde med Tove.
- Jeg er færdig med at spille hende. Lad os sige det sådan.
Du kan se alle de kendte gæster i galleriet herunder: