Par på pinebænke: Bye bye, bryllup
Det skulle have været et vaskeægte prinsessebryllup.
Dronning Elizabeths barnebarn, prinsesse Beatrice, 31, skulle fredag den 29. maj have giftet sig med sin forlovede, Edoardo Mapelli Mozzi, 36, i The Chapel Royal på St. James Palace i London – med efterfølgende fest i haven på selveste Buckingham Palace.
Men for nylig aflyste turtelduerne det planlagte arrangement i slotshaven som følge af coronasituationen.
Parret vil nu overveje, om en privat indgåelse af ægteskab kan finde sted med en lille gruppe af familie og venner, lød det i en udtalelse fra hoffet.
– Fra hvad jeg har hørt efter at have talt med kilder, ser parret nu på at udskyde brylluppet helt indtil 2021, siger en kongehusekspert ifølge Daily Mail.
Charlotte Bøving & Christina Jørgensen
Udskyder festen
Den 20. juni skulle tv-lægen Charlotte Bøving, 52, og hendes forlovede, Christina Jørgensen, have sagt ja til hinanden i Varde Kirke.
Men parret har nu valgt at udskyde brylluppet til den 8. august.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Dan Mariegaard)
– Når de har aflyst alle konfirmationer helt ind i maj måned, skal vi jo ikke planlægge et stort bryllup i juni, har Bøving for nylig fortalt til SE og HØR.
TV-lægen Charlotte Bøving: Min far var psykopat
Parret kunne heldigvis få en tid i samme kirke og samme feststed, Hotel Arnbjerg i Varde.
James Middleton & Alizee Thevenet
Prins William og hans hustru, Kate, går formentlig glip af hele to bryllupper de kommende måneder.
For ud over prinsesse Beatrice skulle Kates bror, James Middleton, 32, til sommer have sagt ja til sin forlovede, Alizee Thevenet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: MEGA)
Men på grund af coronapandemien har parret nu valgt at udskyde deres store dag, skriver Daily Mail.
Middleton afslørede i oktober, at han havde friet til og fået ja fra den 29-årige franske skønhed.
Parret har været sammen siden sommeren 2018.
Lotte Friis & Christoffer Schnack Ringø
Den 27. juni skal Lotte Friis, 32, og hendes otte år yngre forlovede, Christoffer Schnack Ringø, efter planen sige ja til hinanden i Egebæksvang Kirke i Espergærde nord for København.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Claus Fisker)
– Jeg ved ikke, om det er i fare endnu, men selvfølgelig er man lidt nervøs.
Lige nu sidder vi bare og venter på at se, hvad myndighederne fortæller os, der skal ske, fortalte Friis for nylig til SE og HØR.
Emma Stone & Dave McCary
Hollywood-stjernen Emma Stone, 31, annoncerede sin forlovelse med instruktør Dave McCary, 34, i december sidste år – efter to års forhold.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: MEGA)
Parret skulle ifølge Page Six have sagt ja til hinanden i Los Angeles i marts, men blev nødt til at udskyde brylluppet.
De har ifølge mediet ikke fundet en ny dato for deres store dag.
Katy Perry & Orlando Bloom
Hollywood-powerparret Katy Perry, 35, og Orlando Bloom, 43, som venter deres første fælles barn, havde ifølge People planer om at blive gift i Japan til sommer foran 150 gæster.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: MEGA)
Men de har angiveligt valgt at udskyde den store dag pga. coronavirus.
Katy Perry glædede sig ifølge mediet ellers til at skulle sige ja med en babybule.
Katy Perry og Orlando Bloom afslører babys køn
Scarlett Johansson & Colin Jost
Verdensstjernen med de danske rødder menes ifølge Hello! Magazine at skulle giftes med den amerikanske komiker Colin Jost, 37, i år – men nu kan de planer hænge i en tynd tråd.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: MEGA)
Parret bekræftede i maj sidste år, at de var blevet forlovet.
Det er 35-årige Scarlett Johanssons tredje ægteskab.
Den yderst private skuespiller har tidligere været gift med Ryan Reynolds, 43, og den franske journalist Romain Dauriac, 38.