Kendte4 timer siden

"Paradise"-deltager er transseksuel: - Har stadig min penis

I "Paradise Hotel" sæson 8 deltog Nichole Valentina i spillet som en mand, men nu er hun en kvinde. Hendes rejse har været svær og fyldt med hadefulde kommentarer
Nichole Valentina til gallapremieren på sæson 8 af "Paradise Hotel".
Nichole Valentina til gallapremieren på sæson 8 af "Paradise Hotel".
 Foto: Aller Media DK

LÆS OGSÅ: Nichole Valentina er blevet gift: Slut med sugardating

Det vakte stor opsigt, da der pludselig tjekkede en transseksuel ind på hotellet i Mexico under optagelserne til "Paradise Hotel" sæson 8 i 2011.

Der blevet gloet og sendt spydige bemærkninger af sted fra de øvrige deltagere, men det rørte tilsyneladende ikke den nyankomne - Hairon, som hun kaldte sig dengang.

Og efter kort tid på hotellet kunne seerne se de øvrige deltagere overgive sig en efter en.

Hairon gik fra at være ulækker til gerne at måtte være med i kysselegene, og især mændene betroede sig til kameraerne om, at de var flove over deres indledningsvise afstandtagen til deres nye ven.

- Det er sådan lidt story of my life. Jeg var den første trans i "Paradise Hotel"s historie, og jeg har været den første trans til at gøre mange ting tror jeg.

Det har ikke været nemt for Hairon, som nu hedder Nichole Valentina, at opnå de samme vilkår for kærlighed, som vi andre tager for givet, og som en konsekvens troede hun faktisk slet ikke, at hun var i stand til at elske nogen længere.

- Jeg har altid været mændenes guilty pleasure. Så jeg har intet problem med at tiltrække dem, men de tager måske ikke hjem og fortæller vennerne om mig, siger hun til SE og HØR.

Efter sin optræden i "Paradise Hotel", hvor hun vandt alles hjerter og først røg ud i finaleugen, flyttede hun tilbage til Jylland, hvor hun arbejdede som blandt andet prostitueret indtil hun rykkede til København i 2019.

Her nåede hun kun at bo i tre år, inden hun endelig mødte kærligheden.

- Det har været en lang rejse, og jeg har fået ændret meget på min krop for at føle mig som mig. Men jeg har stadig min penis, så jeg tror nok, den helt korrekte betegnelse for mig er shemale, siger Nichole.

Selv om det ikke har været nemt, så kan hun glæde sig over, at hun har efterladt et varigt aftryk på den danske medieverden, og hjulpet andre, som er i samme situation.

For eksempel har den senere "Paradise Hotel"-deltager Sinan udtrykt respekt for Nicholes kamp.

LÆS OGSÅ: "Paradise"-Sinan afslører: Det tænder jeg mest på

Det er dog ikke kun på tv, at Nichole Valeria har skullet være stærk.

- Jeg har fået helt utroligt mange hadefulde beskeder. Men jeg tog en beslutning for lang tid siden om, at det ikke skulle få mig ned. Så jeg er god til at holde mig væk fra de tråde, hvor folk lukker lort ud, siger hun.

Sponsoreret indhold