"Paradise"-Louise afslører svær fortid
Den nye sæson af “Paradise” er endelig i luften. Og vi skal ikke mange minutter ind i første afsnit, før den nyudklækkede paradiso, 30-årige Louise Hjort, fortæller en lille håndfuld af realitykollegaerne om sin svære fortid.
For Louise Hjort, der desuden er storesøster til Mathias Hjort, som ad flere omgange har deltaget i den originale version af “Paradise”, har ikke ligefrem verdens bedste selvværd.
En tid med overvægt, som kom som følge af overspisning, har nemlig fulgt Louise i årevis. Og selv om hun på et tidspunkt tabte de overskydende kilo, så var det, som om en del af hendes udseende stadig havde en negativ påvirkning:
– For mig var det bare det her med, at hver gang jeg så det løse hud, så mindede det mig bare om en tid med overspisning og isolering, lyder det fra en grådkvalt Louise Hjort, der således har fået foretaget tre hudreducerende operationer efter sin vægttab.

Både Louise og “Paradise”-kollegaerne Melichiya og Sidsel er enige om, at en operation dog ikke løser de problemer, man kan bære rundt på, bare fordi man får foretaget en operation.
Og særligt Melichiya kan nikke genkendende til Louises historie, fordi hun selv har tabt 14 kilo.
Se videoen, hvor Louise Hjort sætter ord på sin svære fortid, i toppen af artiklen.
Du kan se det nye afsnit af “Paradise” på Viaplay.