Paris Hilton afslører: Skiftede ikke sønnens ble i en måned
Først da sønnen var en måned gammel kunne Paris Hilton - under opsyn af barnepigen - skifte sin førstefødtes ble.
Det indrømmer den 42-årige influencer, designer og dj i realityshowet "Paris in Love" ifølge Independent.
I videoen er Paris Hilton sammen med sin søster Nicky, der har tre børn.
- Bør jeg lære at skifte hans ble, lyder det fra Paris Hilton til sin søster, mens de står sammen med barnepigen Gena og Paris Hiltons søn Phoenix.
Nicky beder sin søster være blid, mens Paris for første gang skifter sønnens ble, og barnepigen beder tv-personligheden tale til sønnen mens hun skifter bleen.
Videoen, der er blevet delt vidt og bredt på TikTok, har fået flere til at reagere i forargelse.
"Jeg har det dårligt med at dømme, fordi jeg ikke kender Paris. Det er der åbenbart ingen af os, der gør... men jeg mener... virkelig? Skifter du aldrig din babys ble? Hvad?" kommenterede en person..
"Undskyld... hvad," skrev en anden bruger. “Jeg vil ikke lyde som om jeg mor-shamer, men kom nu, en MÅNED?!? Selv min mand skiftede ble efter en dag!!”.
Andre er dog mere forstående for Hilton-arvingens økonomiske sikkerhed in mente.
"Hvis jeg havde pengene... ville jeg heller ikke have skiftet ble i en måned," siger en person.
"Kom nu alle sammen. Hvis vi ikke skulle skifte ble, ville vi ikke.”, lyder det fra en anden.
I dag er Paris Hilton mor angiveligt mor til to børn, som hun har fået sammen med sin mand Carter Reum. Sønnen Phoenix fik hun med en surrogat i januar i år, mens hun angiveligt er blevet mor til endnu et lille vidunder i november.