Kendte24. oktober 2023

Paris Hilton forsvarer sin søns "store hoved"

Hotelarvingen og tv-personligheden er rasende over folk, der kritiserer størrelsen på hendes lille søns knold
Det er det her billede af Paris Hilton og sønnen, der startede alt dramaet.
Det er det her billede af Paris Hilton og sønnen, der startede alt dramaet.
 Foto: Instagram

Han er ikke engang fyldt et år endnu, men alligevel må Paris Hiltons søn finde sig i, at han bliver svinet til på sociale medier.

Her har størrelsen på hans hoved nemlig fået drøje hug i kommentarfeltet, lige siden hans kendte mor delte et billede af ham.

Men nu har hotelarvingen og tv-personligheden dog fået nok.

Hun raser i hvert fald nu over de barske kommentarer om hendes ni måneder gamle dreng, Phoenix.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie startede alt dramaet, da Paris Hilton delte et billede af sig selv og sønnike under en tur til New York.

Kort efter strømmede det ind med kommentarer omkring størrelsen på hans hoved.

- Fejler han noget? Jeg prøver ikke at være tarvelig, men det her virker ikke normalt, skrev en for eksempel.

- Lad ham være! Han har bare meget at tænke over, jokede en anden.

De mange tarvelige kommentarer fik en TikTok'er til at lave en video, hvor hun revsede kritikerne, og det er i forlængelse af denne, at Paris Hilton nu forsvarer sin knægt.

I en kommentar til videoen skriver hun nemlig følgende:

- Der er virkelig nogle syge folk i denne verden. Min engel er helt perfekt.

Paris Hilton tilføjer i sin kommentar, at hun har været til lægen med sønnen, men at der ikke er noget galt med ham.

- Han har bare en stor hjerne, skriver hun.

Efterfølgende har hotelarvingen og tv-personligheden også delt en story på Instagram, hvor hun raser over de mange kommentarer om sønnens udseende.

- Når man lever i rampelyset, kan man ikke undgå at få kommentarer, men det er uacceptabelt, at man går efter min søn, skriver hun og fortsætter:

- Det her knuser mit hjerte mere, end jeg kan beskrive. Phoenix er hele min verden og mit livs største gave, og hver dag med ham minder mig om, hvad der virkelig betyder noget. Det er svært at forstå, at der er mennesker, som vil gå efter sådan en uskyldighed.

Paris Hilton deler sønnen med sin mand, Carter Reum. Sønnen kom til verden i januar efter hjælp fra en rugemor.

Sponsoreret indhold