Kendte28. oktober 2020

Paris Hiltons mor skal være med i "Real Housewives of Beverly Hills"

Kathy Hilton har officielt sagt ja til at medvirke i den populære realityserie "The Real Housewives of Beverly Hills"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Paris Hiltons mor, Kathy Hilton, er officielt et skridt tættere på at blive realitystjerne ligesom sin datter.

Den 61-årige Hilton har nemlig sagt ja til at medvirke i Bravo-serien "The Real Housewives of Beverly Hills".

Det skriver Page Six.

Kathy Hilton bliver dog ikke en af seriens hovedpersoner, men i stedet får hun rollen, som det, der i serien kaldes "en ven". Det betyder, at seere og fans af realityserien godt kan se frem til, at Kathy mere end én gang vil blive samlet med gruppen af Beverly Hills-damer.

"The Real Housewives of Beverly Hills" er efterhånden noget af en familieaffære, eftersom Kathys søstre, Kyle på 51 og Kim Richards på 56, har medvirket i serien siden begyndelsen.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kathy-hilton-paris-nicky.png
 Foto: MEGA

Kathy Hilton (i midten) med sine to døtre, Paris Hilton (tv.) og Nicky Hilton. Paris Hilton fik sit store gennembrud som realitystjerne, hvis man altså lige ser bort fra den der sexvideo, der måske/måske ikke spillede en rolle i gennembruddet. (Foto: MEGA)

Kim Richards er dog ikke længere en fast del af serien, og siden femte sæson dukker hun kun løbende op.

Kathy Hilton har tidligere givet udtryk for, at hun ikke havde nogen interesse i at medvirke i noget form for realityshow på fuld tid og med den her løsning lader det altså til, at hun har fået det lige præcis, som hun vil have det.

På den måde slipper Kathy nemlig også for at deltage i de berygtede "reunions", der afholdes årligt som afslutning på hver sæson.

Beverly Hills-holdet består på nuværende tidspunkt af Lisa Rinna, Kyle Richards, Garcelle Beauvais, Dorit Kemsley, Erika Girardi og Sutton Stracke. I september måtte fans vinke farvel til både Teddi Mellemcamp og ikke mindst Denise Richards, der efter en skandalefyldt sæson 10 havde fået nok.

Optagelserne til sæson 11 skulle eftersigende allerede været gået i gang.

"The Real Housewives of Beverly Hills" kan i Danmark opleves på streamingtjenesten hayu.

Sponsoreret indhold