Kendte12. oktober 2023

Pas på, David Beckham! Nu langer "elskerinden" ud

Rebecca Loos virker ikke synderligt tilfreds med, at David Beckham ikke vil stå ved den angivelige affære tilbage i 00'erne
David Beckhams "elskerinde" truer nu med at fortælle hele hendes historie om den angivelige affære mellem hende og fodboldspilleren.
David Beckhams "elskerinde" truer nu med at fortælle hele hendes historie om den angivelige affære mellem hende og fodboldspilleren.
 Foto: Maja Smiejkowska/Reuters/Ritzau Scanpix

Før 2003 var der nok ikke mange, der kendte Rebecca Loos' navn, men det fik hun i den grad lavet om på, da hun stod frem og beskyldte David Beckham for at have haft en slibrig affære med hende.

Den berømte fodboldspiller og hans hustru, Victoria Beckham, har konsekvent benægtet affæren - og det gør de også i deres spritnye Netflix-dokumentar, "Beckham".

Det virker Rebecca Loos dog ikke synderligt tilfreds med.

I hvert fald truer den i dag 46-årige model nu på Instagram med at stå frem og fortælle hele hendes side af sagen.

Det skriver News.com.au.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-12/0.jpg
Her er Rebecca Loos' story.
 Foto: Screenshot

Ifølge mediet delte David Beckhams famøse "elskerinde" onsdag en selfie, hvor hun virkede rigtig træt af situationen.

- En del af mig har lyst til at fortsætte med at holde lav profil og fortsætte med at leve mit liv, men en anden del af mig har lyst til at snakke ud? Hvad synes I?, skrev hun til billedet.

Det er ikke første gang, Rebecca Loos udviser utilfredshed over omtalen af den angivelige affære i Netflix-dokumentaren - og i særdeleshed David Beckhams benægtelse af den.

For nylig likede hun også en kommentar på sociale medier, hvor en person havde skrevet følgende:

Rebecca Loos (L) arrives with a female companion for the UK film premiere Kill Bill - Volume 2 at The Empire Leicester Square in Central London, 20 April 2004. Loos has been in the media spotlight for reportedly having an affair with English football star David Beckham. AFP PHOTO Adrian DENNIS
Rebecca Loos fotograferet tilbage i 2004.
 Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

- Hvis hendes historie ikke var sand, så havde David og Victoria Beckham sagsøgt hende for injurier.

Udover at like kommentaren sendte Rebecaa Loos også en emoji at et sæt bedende hænder.

Det er tyve år siden, at Rebecca Loos stod frem og fortalte historien om, hvordan hun havde haft et hedt forhold til David Beckham, mens han boede i Spanien og spillede for Real Madrid.

Ifølge The Mirror tjente hun mere end en million pund (8,5 million kroner) på at fortælle sin historie, ligesom hun efterfølgende medvirkede i flere realityshows og jævnligt optrådte på den røde løber.

I dag bor Rebecca Loos i Norge sammen med sin norske mand Sven Christjar Skaiaa, som hun har to børn med.

I den nye "Beckham"-dokumentar sætter David og Victoria Beckham for første gang ord på den angivelige affære, og hvad den betød for deres forhold.

Læs mere om det her.

Sponsoreret indhold