Kendte26. januar 2021

Pas på, John Dillermand: Denne bager sælger Lone Tissekone-kage

En bager i Esbjerg har udvidet sit John Dillermand-sortiment og har nu også Pia Plastikpat, Lone Tissekone og Centimeter Peter i kagemontren
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bager-esbjerg.jpg
 Foto: Privat

John Dillermand er her, dér og allevegne. Den kontroversielle DR-børnefigur har i den grad sat gang i diskussionen om, hvad passende børne-tv er, og så har den ikke mindst sat gang i ideerne.

Således har Konditorbageren i Storegade i Esbjerg også fået en John Dillermand-kage i deres sortiment, og det har været så vild en succes, at sortimentet nu er udvidet til kager med navne som Pia Plastikpat, Lone Tissekone og Centimeter Peter.

- Lone er faktisk vellignende med piercing og det hele, fortæller Laila Christensen, der sammen med sin datter Camilla har fundet på det iøjnefaldende bagværk, til jv.dk.

Med den tilhørende piercing får man også rød glasur, som ligger mellem skamlæber udformet af marcipan.

- Vi er alle ved at være så bundtrætte af corona. Her har vi da noget, der giver folk lidt sjov og lidt at smile af. Det er fint, synes jeg, siger den opfindsomme bager til jv.dk.

Sponsoreret indhold