Patrik Wozniacki nyder rollen som far: Min søn ligner mig
Charmerende Patrik Wozniacki vidste ikke helt, hvad han havde sagt ja til, da han i efteråret gik i gang med optagelserne til DR’s ”Den store premiere”.
Her skulle tenniskommentatoren i lære som skuespiller hos Sonja Richter, og det viste sig at være noget sværere, end han havde regnet med.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Følelserne får frit spil i ”Den store premiere” på DR1, hvor Patrik Wozniacki er i lære som skuespiller.
– Det er en ubehagelig oplevelse, når klappen går ned, for det er ligesom, hvis man glemmer sine trin i ”Vild med dans”. (Foto: DR)
– Jeg troede, jeg ville være herregod! Jeg har det lidt som Pippi Langstrømpe, der tænker: ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg godt finde ud af”.
Men hold op, jeg fik mig en overraskelse af en anden verden, fortæller Patrik Wozniacki, som alligevel er glad for, at han deltog i programmet.
– Jeg elsker udfordringer, og i de fleste af de tv-programmer, jeg har medvirket i, har jeg skullet udfordre mig selv, om det var ”Vild med dans” eller at skulle bestige Kilimanjaro.
Og så har jeg vel altid haft en lille drøm om at blive skuespiller efter at have set utallige ”James Bond”-film.
Tid til familien
Faktisk troede han, at det var en spillefilm, de skulle lave i ”Den store premiere”, så derfor fik han sig lidt af en overraskelse, da han i stedet skulle opføre scener fra klassiske teaterstykker.
I programmet har Patrik spillet alt fra Romeo til Jeppe på bjerget, men privat er det rollen som far, der er den vigtigste.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Patrik Wozniacki, 34, bor sammen sin kæreste Sofie Pamer og deres lille søn Nicolas, som nu er en aktiv dreng på tre et halvt år. (Foto: Gregers Overvad)
Sammen med kæresten Sofie Pamer har han sønnen Nicolas på tre et halvt år, og de har alle tilbragt ekstra meget tid erhjemme under coronakrisen.
– Min kæreste har været hjemmegående, fordi den klinik, hvor hun arbejder som receptionist, har været lukket ned.
Vi har holdt vores søn rigtig meget hjemme, fordi vi kunne, så han har næsten ikke været i institution, forklarer han og tilføjer:
– Normalt ville man ikke have så meget tid sammen med sit barn, så det har været dejligt, men det har også været hårdt, fordi Nicolas kræver rigtig meget. Men jeg tror, det er givet rigtig godt ud for fremtiden, og vi har fået styrket vores bånd fremadrettet.
Patrik lægger ikke skjul på, at han har fået en utrolig aktiv søn.
– Han ligner mig rigtig meget. Han er fyr og flamme, kan og vil alting selv og kravler på væggene!
Det er rigtig fint, at der er gang i ham, men det tærer også på kræfterne hos os, og vi er trætte efter en dag, hvor han ikke sidder stille i bare 10 minutter, lyder det med et smil.
Carolines baby på vej
Snart bliver familien udvidet med endnu et lille medlem. Hans lillesøster, 30-årige Caroline Wozniacki, er gravid, og til juni bliver hun og ægtemanden David Lee forældre til en datter.
– Jeg bliver onkel, og det er fantastisk. Min søn glæder sig også til at blive fætter, og vi prøver at forklare ham det over FaceTime, hvor Caroline viser maven frem, fortæller Patrik og fortsætter:
Artiklen fortsætter under billedet ...
– Det går overraskende godt med Caroline, hun træner flere gange om ugen og kører bare på, fortæller Patrik om sin søster, som venter sit første barn til juni.
Tennisstjernen dukkede op i ”Vild med dans”-studiet i 2010, da Patrik dansede med Claudia Rex. (Foto: Hanne Juul)
– Vi glæder os alle sammen, og vi er meget glade på Caroline og Davids vegne. Det kunne ikke passe bedre, både fordi Caroline stoppede sin tenniskarriere, og fordi der har været corona.
Vi nåede også at tage turen sammen til Kilimanjaro, så tingene er bare faldet rigtig fint på plads.
Patrik bor i København med sin lille familie, mens hans forældre, Piotr og Anna, bor i Monaco. Det er også her, at Caroline bor for tiden, men på grund af coronakrisen har de to søskende ikke set hinanden siden sidste sommer.
Caroline Wozniacki sælger lejlighed på rekordtid
– Det var, da de var på besøg i juni. Til gengæld ser vi jo hinanden på FaceTime, så selv om vi ikke ses fysisk, så ringer vi næsten dagligt til mine forældre, og jeg taler med Caroline en gang i ugen, fortæller han og fortsætter:
– Det er guld værd, at vi kan se hinanden på den måde. Men jeg håber da, hvis Caroline føder i Monte Carlo, at jeg så kan komme og besøge hende ret hurtigt derefter. Det ville være rigtig rart, men det bliver jo nok sværere, hvis hun føder i USA.
Bliver i Danmark
I øjeblikket arbejder Patrik som tenniskommentator på TV 2 Sport, men han arbejder også som fodboldagent og har en webshop, der sælger padel-udstyr. Selv om hans familie bor i udlandet, har han ikke umiddelbart nogen planer om selv at flytte.
Artiklen fortsætter under billedet ...
– Min far arbejder stadigvæk og har nogle små projekter. Han ville synes, det var kedeligt, hvis han bare skulle sidde og drikke kaffe og spise croissanter, fortæller Patrik, som har et tæt forhold til forældrene Piotr og Anna samt lillesøster Caroline. (Foto: Thomas Laursen)
– Vi har overvejet det, men det kræver jo også, at man har noget økonomi til det, og det har vi ikke lige i øjeblikket. Så skal jeg først have lidt mere succes med min forretning! udbryder Patrik med et grin og tilføjer:
– Men for min søn ville det nok være lidt kedeligt at flytte til Monte Carlo, så skulle det nok hellere være Miami, hvor der er flere børn og mere at lave.
Men Nicolas skal jo snart i skole, så vi har slet ikke lagt os fast på noget.
Caroline Wozniacki viser godterne: Frække billeder