Kendte28. december 2022 (opd. 28. december 2022)

Pave er meget syg

Joseph Ratzinger - bedre kendt som Benedikt XVI - er tæt på at dø, frygter hans nærmeste
Allerede i 2018 svigtede helbredet pave Benedikt XVI (t.h.). Her ses han med den nuværende pave Frans.
Allerede i 2018 svigtede helbredet pave Benedikt XVI (t.h.). Her ses han med den nuværende pave Frans.
 Foto: Vatican Media/Reuters/Ritzau Scanpix

Pave Frans beder onsdag folk om at bede for den 95-årige, tidligere pave Benedikt XVI, som angiveligt er meget syg.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg vil gerne bede jer alle om at sende en særlig bøn til den tidligere pave Benedikt, som i stilhed støtter kirken.

- Lad os huske ham. Han er meget syg, siger paven onsdag på italiensk efter sin ugentlige audiens.

Paven valgte meget usædvanligt at trække sig fra sin post allerede i 2013. Her ses han i 2020.
Paven valgte meget usædvanligt at trække sig fra sin post allerede i 2013. Her ses han i 2020.
 Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Reuters kalder den konkrete udtalelse for en "overraskende opfordring".

Pave Benedikt trak sig fra sin position i 2013 af helbredsmæssige årsager.

Han var den første pave i cirka 600 år til at trække sig fra positionen.

Forfulgt af sexsager

Pave Benedikt er født i Tyskland og har fødenavnet Joseph Ratzinger.

Han blev pave i april 2005, da han afløste den mangeårige og populære pave Johannes Paul II. I løbet af Benedikts tid som pave fyldte skandalesager om seksuelt misbrug af børn i den katolske kirke over hele verden.

En rapport fra januar i år kritiserede Benedikt for som ærkebiskop i München i 1980'erne ikke at have stoppet fire præster, der begik seksuelle overgreb.

Pave Benedikt afviser at have gjort noget galt, og Vatikanet støtter ham.

Den tidligere pave blev i august 2020 meldt alvorlig syg. Dengang var det, efter at han i juni havde besøgt sin syge bror i Tyskland.

Broren Georg Ratzinger døde cirka to uger efter den tidligere paves besøg.

Paven er lederen af den romersk-katolske kirke og Roms biskop. Han anses af katolikker som værende den ledende apostel Sankt Peters efterfølger.

Den tidligere pave har boet i et kloster i Vatikanstaten, siden han trak sig. Han har holdt sig ude af offentlighedens søgelys siden da.

Pave Frans har onsdag ikke givet yderligere detaljer om sin forgængers helbred. Vatikanet har heller ikke svaret på henvendelser fra Reuters.

Sponsoreret indhold