Kendte5. august 2024

Peder Bundgaard er død

Den danske tegner Peder Bundgaard er gået bort i en alder af 79 år
Tegneren og forfatteren Peder Bundgaard blev 79 år.
Tegneren og forfatteren Peder Bundgaard blev 79 år.
 Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Tegner og forfatter Peder Bundgaard var med til at uddødeliggøre det danske rockband Gasolin og storfatteren Dan Tuèll.

Det gjorde han ved flere gange at designe og tegne ikoniske plade-covers og logoer for bandet, ligesom han også designede en række bogomslag for Turèll.

Nu er han altså gået bort i en alder af 79 år.

Det skriver Politiken, ligesom tegnerens ven Lars Movin bekræfter det i et Facebook-opslag.

Ikoniske værker

Et af de grafiske værker som Peder Bundgaard står bag, er blandt andet plade-coveret til "Gasolin 2" fra 1972.

Hvis det ikke lige siger dig noget, så er det altså dét cover, hvor en tegneserie hund står og ryger en joint.

Sådan ser "Gasolin 2"-pladen ud, som blev designet af netop Bundgaard.
Sådan ser "Gasolin 2"-pladen ud, som blev designet af netop Bundgaard.
 Foto: Lars Hansen/Ritzau Scanpix

Derudover tegnede han også bog-omslaget til Dan Turèlls ikoniske bog "Karma Cowboy", ligesom han også var med til at tegne Muhammed-profeten til Jyllands-Posten i 2005.

Det var dog et job, han senere fortrød, at han sagde ja til.

Blev forfatter

Senere i livet kastede tegneren Peder Bundgaard sig over krimi-genren.

Denne gang var det dog ikke for at designe bog-omslag, men i stedet for at skrive selve bøgerne.

Blandt andet skrev han bogen "Tåge over Langebro" tilbage i 2013.

Peder Bundgaard led af Parkinson, og det var umiddelbart også denne sygdom, som var skyld i tegnerens død, hvor han sov stille ind.

Peder Bundgaard efterlader sin hustru, Lise Poulsen.

Sponsoreret indhold