Pengene fosser ud: Daniel Agger i kæmpe millionunderskud
Daniel Agger har netop aflagt to regnskaber for perioden mellem sommeren 2023 og sommeren 2024, som langt fra må siges at være prangende.
Samlet set viser de nemlig, at Agger på tværs af de to virksomheder Murada ApS og Tattoodo kommer ud med at samlet underskud på lige knap 19 millioner kroner.
Det drejer sig således om et undskud på 13,8 millioner kroner hos Tattoodo, som han ejer mere end 50 procent af.
De resterende fem millioner i underskud tilfalder Murada ApS, som Agger ejer 100 procent af.
Begge virksomheder har desuden en negativ egenkapital også.
I Murada ApS lyder minusset på knap 26 millioner, mens det i Tattoodo lyder på lidt mere end 18 millioner kroner i minus.
Usikkert
Underskuddet i Murada ApS er ikke noget nyt. I det forrige regnskab havde han således et underskud på 8 millioner.
Der er dog ingen fare for, at virksomheden skal stoppe driften, fremgår det af ledelsesberetningen:
"Selskabet har modtaget støtteerklæring fra sin aktionær, således selskabets fortsatte drift er sikret," står der i rapporten.
Anderledes ser det dog ud i Tattoodo. Her skriver ledelsen i deres beretning, at "der er en væsentlig usikkerhed" omkring, hvorvidt driften kan fortsætte:
"Ikke desto mindre fremgår det, at 'regnskabet er aflagt med fortsat drift for øje'," står der dog samtidig.
Den fortsatte drift af forretningen forudsætter, at selskabets kapitalejere har tilført lidt mere end 11 millioner kroner i gældsbreve, mens der også er et tilsagn om en kapitalindsprøjtning på knap tre millioner kroner i næste regnskabsperiode.
Maruda ApS er Daniel Aggers investeringsvirksomhed, mens Tattoodo er en online bookingplatform til tattoo-branchen.