Kendte13. juli 2019

Pengene vælter ind hos Timm Vladimir

Pengene vælter ned i Timm Vladimirs gryder – sidste år var indtjeningen på over 6 mio. kr.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vladimir.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Timm Vladimir er landet på den rette hylde.

Det tyder regnskabet for hans firma Timm Vladimirs Køkken på.

I 2018 rundede indtjeningen i skuespilleren, brygmesteren, fotografen, TV-værten, kursusarrangøren og kokkens anpartsselskab 6.148.000 kr.

Det var næsten en fordobling i forhold til 2017, hvor tallet var knap 3,7 mio. kr.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/vladimir.2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Timm Vladimir er gift med Katrine Engberg, som har forrygende succes på et helt andet felt – nemlig med kriminalromaner. (Foto: Thomas Laursen)

Alle pengene gik ikke til 51-årige Timm Vladimir. Ifølge årsregnskabet var der ud over Timm Vladimer ti personer ansat i firmaet.

Det er tre medarbejdere mere end i 2017.

Timm Vladimirs Køkken er Danmarks største madskole og har køkkener i Valby og Aarhus. Firmaet afholder teambuildingkurser for både private og firmaer. Kurserne er selvfølgelig bygget op om gryderne og det lækre måltid.

Formuen i Timm Vladimirs Køkken er på godt 661.000 kr.

Vil du læse meget mere om de kendte hver eneste uge? Så bliv fast abonnenent på SE og HØR - læs mere her.

Sponsoreret indhold