Kendte11. oktober 2024

Peoples Press bekræfter: Derfor fjerner vi passagen fra "I egen barm"

Når eventuelle nye udgaver af Katherine Diez' bog "I egen barm" kommer på gaden, bliver det uden en bestemt passage. Det bekræfter Peoples Press overfor SE og HØR
Katherine Diez, litteraturanmelder, skribent og debattør, fotograferet på sit yndlingsmuseum, Davids Samling.
Katherine Diez har valgt at imødekomme ønsket fra en navngiven person i hendes bog om at fjerne en bestemt passage fra fremtidige udgaver.
 Foto: Hannah Aurora Almstrup/Ritzau Scanpix

Det viste en mail fra Katherine Diez' advokat, Heidi Højmark Helveg, til den person, som optræder i nævnte passage - og som også har bedt om at få afsnittet fjernet.

Nu bekræfter forlagets kommunikationschef, Mette König, i en sms til SE og HØR, at de har valgt at imødekomme ønsket og slette afsnittet i fremtidige udgaver af den kontroversielle bog.

Her lyder meldingen, at der er fuld belæg for passagen, men at de vælger at fjerne den af hensyn til personen.

- Da forfatteren ikke betragter passagen som afgørende for fortællingen, har hun valgt at imødekomme ønsket, selvom det ikke er hverken nødvendigt eller påkrævet. Det bekræftes dog af flere uafhængige kilder, at historien har verseret.

SE og HØR har forsøgt at få beslutningen uddybet, men det har forlaget ikke ønsket.

I den pågældende passage bliver en navngiven person nævnt og samtidig koblet på rygter om en lovovertrædelse.

Men den detalje vil altså ikke være at finde i de udgaver, bekræfter forlaget.

Sponsoreret indhold