
Pernille Højmark om kærlighedslivet: - Hvor fanden skal man støde på dem?

At befinde sig midt i livet og pludselig begive sig ud på datingmarkedet efter et langt forhold er ikke helt ligetil.
Det har den 63-årige skuespillerinde Pernille Højmark måtte sande, efter hun for 12 år siden blev skilt fra ægtemanden Jesper Rytkov.
I et interview med Alt for damerne fortæller Pernille Højmark, at det kan være svært at gennemskue, hvor man møder de gode mænd.
- Nu går jeg ikke så meget i byen og den slags længere, så hvor fanden skal man egentlig støde på dem? Og hvis man går i byen, kan det altså også være noget tvivlsomt noget, man får støvet op. Men jeg er nok lidt fra en generation, hvor sådan noget med kontaktannoncer og sådan var lidt pinligt, ikke?
Pernille Højmark har da også forsøgt sig med datingappen Tinder, men har måtte erkende, at det ikke er noget for hende. Men selvom skuespillerinden har det godt i sit eget selskab, så er hun altid klar på et nyt datingeventyr.
- Jeg har det også godt med at være alene. Og det tror jeg er et superfedt udgangspunkt for et forhold. Jeg føler, at jeg har nogenlunde styr på mit liv, og jeg lider ikke af en voldsom ensomhedsfølelse, forklarer hun.
Pernille Højmark er lige nu aktuel i sæson to af det populære TV 2-program "Forræder", som du kan du læse meget mere om her:

