Kendte18. oktober 2023

Pernille Petersson er død efter længere tids sygdom

Musicalstjernen Pernille Petersson blev blot 50 år gammel
Pernille Petersson er gået bort
Pernille Petersson var kendt for både musicals, revyer og Dansk Melodi Grand Prix. Hun blev blot 50 år.
 Foto: Kristian Linneman/Aller Media

Danmark har mistet en stor stemme.

Pernille Petersson sov nemlig ind tirsdag morgen i en alder af blot 50 år.

Det bekræfter familien overfor Helsingør Dagblad.

Sangerinden og musicalstjernen fik siden sommeren 2022 kemoterapi, efter hun blev ramt af en aggressiv brystkræft.

Over sommeren havde hun været i Tyskland for at gennemgå en speciel behandling, efter hendes veninder havde lavet en indsamling, så hun kunne komme afsted.

– Hun kom hjem fra Tyskland i sommer, og derefter gik det meget godt, men så kom kræften tilbage – og så gik det stærkt. Sådan er livet engang imellem, men det er meget uretfærdigt, fortæller Pernilles far Christer Petersson, til det lokale medie.

Pernille Petersson er gået bort
Pernille Petersson blev også en del af Bakkens teatermiljø. Her var hun en del af Bakkens Hvile i 2017 (Nr. to fra venstre).
 Foto: Dan Mariegaard

Pernille Petterson begyndte sin professionelle karriere tilbage i starten af 90'erne med hovedrollen i Atlantis på Bellevue og Østre gasværk, og i 1991 kom hun på femtepladsen i Dansk Melodi Grand Prix med nummeret "Casino".

Senere kunne hun også opleves i blandt andet tv-serien "Taxa" og i julekalenderen "Krummernes Jul".

På Pernille Peterssons Instagram kan man se, at hun sang til det sidste, og med på sidelinjen har blandt andre Maria Montell, Maria Lucia og skuespiller Johanne Millard fulgt med i musicalstjernens liv, hvor hun delte de store højdepunkter i sin musikalske karriere.

Pernille Petersson efterlader sig to døtre.

Sponsoreret indhold