Kendte12. september 2022

Pernille Rosendahl og Kristian Jensen gift: Så smuk var festen

Sangerinden fik i fredags sin Kristian, da de to sagde deres “ja” til hinanden
Pernille Rosendahl og Kristian Jensen
Pernille Rosendal og Kristian Jensen blev gift i fredags på Nørrebro.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Selv om det kun er få uger siden, sangerinden Pernille Rosendahl og Kristian Jensen kunne afsløre, at de to var blevet forlovet, så kunne de to ikke vente én dag mere med at blive gift.

Fredag eftermiddag kunne parret nemlig forevige deres kærlighed til hinanden i Hellig Kors Kirke på Nørrebro.

Med til ceremonien var kun et par håndfulde af parrets nærmeste, men derfor blev der ikke slækket på festlighederne bagefter.

Det nygifte par havde nemlig fået eventfirmaet “CERISE” til at stå for at pynte op i lokalerne, hvor de efter deres “ja” skulle slå sig løs med deres nærmeste.

Det afslører “CERISE” på deres Instagram-profil, hvor de kan dele det umiddelbare øjeblik, hvor Rosendahl og Jensen ser det smukke lokale for første gang.

– Det var simpelthen det vildeste øjeblik. Jeg ved ikke, hvad vi havde forventet, men vi var fuldstændig blææææst væk. 1000 1000 tak for at være med til at gøre vores store dag HELT speciel og uendelig smuk, skriver sangerinden til videoen, der viser, at det i sandhed må have været et magisk lokale.

Artiklen fortsætter under opslaget

Forbudt romance

Pernille Rosendahl og Kristian Jensen faldt for hinanden, da politikeren fortsat var gift med sin ekskone, trine.

De startede som en slags bedste venner, men som tiden gik blev følelserne stærkere.

I 2019 gik Kristian Jensen fra sin kone, og i stedet kunne han og sangerinden udforske kærligheden, de to havde udviklet til hinanden.

I sommer gik han ned på et knæ, da de to sad på en strand i Grækenland, og i fredags kunne de to så for alvor kalde hinanden for mand og hustru.

Sponsoreret indhold