Pernille Skipper er gravid
Enhedslistens Pernille skipper, 36, viser nu stolt maven frem på Instagram.
- Nå, men nu kan jeg simpelthen ikke suge maven ind længere, skriver hun indledningsvist.
- Hvis alt går som det skal, kommer det fjerde medlem af klanen til sommer, Billie skal være storesøster og vores alle sammens corona-verden er mere åben.
Hende og ægtemanden Oliver Routhe Skov, der er pressechef i udenrigsministeriet, har endnu ikke fundet på et navn til denne lille ny, ligesom de heller ikke afslører, om det er en lille pige eller en lille dreng, der ankommer til familien om nogle måneder.
I februar trak hun sig fra ordførerrollen i Enhedslisten som følge af partiets rotationsprincip. Hun overtog posten fra Johanne Schmidt Nielsen i 2016.
Skipper og gemalen bor til daglig i kollektiv på Nørrebro sammen med "Her går det godt"-vært Esben Bjerre og hans hustru Sisse Sejr-Nørgaard.
De blev hemmeligt gift i 2015, og blev forældre til deres første barn i oktober 2017.