Kendte25. juni 2023

Pernille Vermund sover med tandskinne: De kendte i tandlægestolen

Nye Borgerlige-stifterens tænder sidder som perler på en snor, efter hun fik dem fikset. SE og HØR har samlet en række kendte danskere, som også har fået forbedret bisserne
Pernille Vermund
Pernille Vermund havde et genkendeligt mellemrum mellem tænderne, inden hun fik bøjle på.
 Foto: Thomas Laursen

LÆS OGSÅ:

For halvandet års tid siden dukkede Pernille Vermund, 47, op på tv med markant forandrede bisser.

Nye Borgerliges partimoder var ellers kendt for sine fortænders charmerende mellemrum og naturlige kanter, men pludselig sad hendes tandsæt som perler på en snor.

– Jeg spurgte tandlægen, om jeg kunne få repareret det, der var hakket af – og så ville jeg gerne have rettet resten, så de kunne blive pæne, fortæller Pernille nu til Ekstra Bladet.

Pernille Vermund
Nu står bisserne snorlige.
 Foto: Ritzau Scanpix

Egentlig havde politikeren som barn en ganebøjle, men hun brugte den ikke.

Vermund fik derfor som voksen lavet en gennemsigtig skinne, som skulle udskiftes hver uge i 19 uger. Skinnen rettede tænderne, men nu og fremover sover hun med en usynlig skinne på tænderne.

– Det skal jeg så gøre resten af mit liv, hvis jeg vil blive ved med at have mine tænder lige. For når man får dem rettet ind som voksen, har de åbenbart en tendens til at flytte sig igen, hvis de ikke bliver holdt på plads.

Mellemrummet væk

Det var en rolle som Edith Piaf på Det Ny Teater i 1991, der gjorde, at Kirsten Siggaard, 68, fik fjernet sit karakteristiske mellemrum mellem fortænderne.

Kirsten Siggaard
Det karakteristiske mellemrum forsvandt i fobindelse med rollen som Edith Piaf på Det Ny Teater.
 Foto: Aller Media DK

– De gav mig både undervisning og betalte for, at jeg fik fjernet mellemrummet mellem mine tænder. Det var ikke min egen forfængelighed, men fordi de mente, at det ville tage for meget af publikums fokus, har Siggaard sagt til Alt for damerne.

Kirsten Siggaard
Det var ikke Kirstens egen forfængelighed, som gjorde, hun fik rettet tænderne.
 Foto: Jesper Sunesen

Grevens tand-pasta-smil

For cirka 20 år siden fik dronningens fætter grev Ingolf, 83, forbedret sit smil. SE og HØR spurgte ham dengang, om der ikke var noget forandret ved hans udseende?

Grev Ingolf
I følge Ingolf selv, strittede tænderne i alle retninger.
 Foto: Ritzau Scanpix

– Det er mine tænder. Jeg har fået helt nyt ”gebis”. De gamle strittede i alle retninger … sagde han.

Grev Ingolf
Det er ca 20 år siden, tænderne ændrede udseende.
 Foto: Hanne Juul

– Jeg syntes, jeg havde for små tænder, og at de ikke var hvide nok, fortalte hun dengang.

Fie Laursen
Inden Fie kunne få et et kridhvidt smil, skulle hendes egne, sunde tænder, files ned.
 Foto: Privat

Inden hun kunne få et kridhvidt smil, skulle hendes egne, sunde tænder, dog files ned, så de nye porcelænsfacader kunne sættes udenpå. Og sådan så resultatet ud, da Fie havde fået fikset tænderne.

– Jeg elsker dem. Jeg var virkelig i chok over, hvor flotte de blev. For selvfølgelig var jeg nervøs, men det blev, lige som jeg ville have det, sage Fie.

Fie Laursen
Så kom der porcelænsfacader på de nedfilede tænder.
 Foto: Ritzau Scanpix

Som perler på en snor

Designeren Jim Lyngvild, 44, har en imponerende perlerække af hvide tænder. I begyndelsen af 2010’erne fik han sat porcelænsfacader på bisserne.

Jim Lyngvild
Oså designeren Jim Lyngvild besluttede sig for, han ikke var tilfreds med hvordan, hans tænder så ud.
 Foto: Kaspar Wenstrup

– Det var en smertefuld omgang. Og de er simpelthen så hvide. Der er faktisk kun en farve, der er hvidere end mine tænder i Danmark, og det er toiletkummehvid. Den er en tone lysere end de her tænder. Men er de ikke skønne? sagde han til SE og HØR i 2012.

Jim Lyngvild
Kun farven toiletkumme hvid er hvidere end de nye tænder.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Sponsoreret indhold