Pete Davidson i bilulykke med sin nye flamme
Det kan godt være, at kærligheden er på sporet for Pete Davidson, men det er hans bil tilsyneladende ikke.
I hvert fald har komikeren og hans seneste flamme, skuespillerinden Chase Sui-Wonders, været involveret i en bilulykke.
Det skriver TMZ.
Ifølge det amerikanske medie fandt ulykken sted lørdag aften i Los Angeles.
Her skal Pete Davidson have kørt bil med sin (måske) nye kæreste på passagersædet, da de med høj hastighed skal have kørt ind i et hus i Beverly Hills.
Det vides ikke, hvorfor komikeren mistede kontrollen over køretøjet.
Bilen skal angiveligt have ramt en kantsten, hvorefter den kørte ind i en brandhane og videre ind i huset.
Hverken Pete Davidson eller Chase Sui-Wonders skal være kommet til skade i ulykken.
Heller ikke husets ejere skal være kommet noget til.
Politiet blev tilkaldt til stedet, hvor de testede Pete Davidson, men umiddelbart skulle der ikke være nogen tegn på, at der har været alkohol involveret.
Det er ikke meget mere end et par dage siden, at komikeren og Chase Sui-Wonders hyggede sig på Hawaii, hvor de kyssede løs til den helt store guldmedalje.
Læs mere om det lige her.