Zentropa-manden Peter Aalbæk indstiller sin årelange karriere som filmproducent.
Det fremgår i en pressemeddelelse ifølge Mediawatch.
Peter Aalbæk, bedre kendt som "Ålen", fortæller, at han længe har ledt efter et sidste projekt at kaste sig over, og det projekt har han nu fundet.
- Efter 20 sider af Katrine Engbergs nye roman ”Det brændende blad” vidste jeg, at her var filmprojektet, jeg skal slutte min lange og konfliktfyldte karriere med,” udtaler Peter Aalbæk i meddelelsen.
Zentropa Film har købt rettighederne til den danske forfatter Katrine Engbergs nye krimiserie, der skal føre til i alt tre film og altså også Peter Aalbæks sidste.
"Ålen" har gennem sin karriere været kendt for at provokere blandt andet ved at optæde i bar dolk.
Tilbage i 2017 under MeToo-kampagnen fik han for alvor bragt sig selv i uføre, da han udtalte sig om sexchikane i arbejdsmiljøet.
Her fortalte Peter Aalbæk blandt andet, at han flere gange har klappet kvindelige kolleger bagi.